Fuldt flor i rhododendron-beddet
Sikke nogle flotte blomster. |
Det var ikke uden betænkelighed, at jeg gik i gang. Rhododendron stiller store krav til jordbundens beskaffenhed - og den forholdsvis sandede og kalkrige Ølands-jord er ikke lige sagen for en plante, der bedst trives i en godt sur, formuldet skovbund.
Når først man er kommet i gang, er der ikke det store arbejde med et rhododendron-bed. |
For netop nu er rhododendronen en gave for øjet - hvor planterne står med sine kæmpestore, eksotiske og farvestrålende blomster. Forresten er rhododendron-beddet også let at have med at gøre, hvis ellers man kan styre kemien i jorden.
For det passer de skønne blomster godt, hvis jorden er dækket af flis og bark - og derfor skal man ikke bruge så meget tid på at holde ukrudtet ned. Nu er beddet ved at gro til - og i mellem buskene har jeg plantet andre surbundsplanter som hosta, blåbær og azalie. Sidstnævnte er i øvrigt i rhododendron-slægten og blomstrer også netop nu.
Rhododendron stammer oprindeligt fra Asien og busken er blandt andet nationalblomst i Nepal og flere indiske delstater. Navnet stammer fra græsk og betyder rose-træ.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar