Den lyse nat

Tanker om natten

Mod nord er himlen nærmest cyan - min yndlingsfarve.

Når man er opvokset i Nordjylland - eller hele Danmark for den sags skyld - er de lyse nætter en kendsgerning - og ikke noget, man behøver at tænke så meget over. For de kommer jo af sig selv hver sommer.

I hvert fald for mit eget vedkommende skulle der et ophold i Arktis til, før magien i de lyse nætter gik op for mig. De lyse nætter er nemlig en kvalitet i sig selv - som ikke tåler sammenligning med midnatssolen og nætter, hvor det er dagslyst.

Jeg husker endnu min første sommer i Grønland. I Sisimiut - nord for polarcirklen med midnatssol og hele svineriet. Jeg blev gal af lyset - døgnvild! Satte tæpper op foran vinduerne og sov med dynen over hovedet. Og alligevel sov jeg aldrig ordentligt. De sorte poser under øjnene. Træthed. Et ubeskriveligt had til børnene, der legede ude og skreg det halve af natten. Og jeg glædede mig bare sådan til det blev vinter igen.

Senere lærte jeg at leve med det. Endda at nyde det. Især i årene i Nordnorge havde jeg stor glæde af at vende døgnet - for ofte er vejret bedre om natten end om dagen, selv om solen skinner døgnet rundt.

Omvendt er det under sydlige himmelstrøg, hvor skumringen varer ganske få minutter. Det er der altså ikke meget sjov ved.

Så i dag - vel tilbage i gamle Danmark - elsker jeg de lyse nætter. Faktisk er det noget af det smukkeste, jeg ved. Især når man kigger mod det lyse nord, hvor himlen farves cyan. For uden at man skal lægge for meget i det, er cyan min yndling blandt grundfarverne.

Man taler om de lyse nætter som et specielt dansk fænomen. Danmark, nu blunder den lyse nat... Men alligevel er det interessant at notere, at perioden med lyse nætter faktisk er næsten fire uger længere i Skagen end i Gedser. Selv om Danmark er et lille land, er der alligevel stor forskel fra nord til syd.

Og vender vi blikket mod nord fra Skagen, skal vi såmænd ikke højere op end til Lillehammer nord for Oslo, før natten i disse dage er så lys, at den ligner dag til forveksling. I kongeriget vil de sige i Torshavn og Qaqortoq. Her er solen i ugerne omkring sankthans aldrig under seks grader under horisonten - og man opfatter det derfor som om, at det er lyst døgnet rundt nord herfor. Eller sagt på en anden måde: Himlen får ikke den smukke cyanblå nuance om natten. Det sker om foråret og efteråret - og så forsvinder sommerens magi over det. I hvert fald en lille smule.

I Nuuk, hvor jeg boede i næsen 13 år, var det de to sidste uger af april og to uger i af august, hvor himlen havde denne særlige kulør.

Men her - på Øland - kan vi nyde de lyse nætter - uden at det bliver helt lyst fra begyndelsen af maj og frem til begyndelsen af august. Det er da ikke så ringe - som vi siger heroppe.

Midnatstime ved Ulvedybet.