Kurt Storyteller

Kurt Thyboe: Mit liv

Lidt boksehistorie tilsat
pressehistorie. Eller myten om myternes
 bagmand...

Han er kendt for sin lapidariske stil. Højst seks til otte ord pr sætning...

Lingo-bingo, kalder han det. Ord med twang... sprog-tvist ramasjang. Eller som de siger i USA: Don't tell it, show it...

Det er selvfølgelig Kurt Thyboe, jeg taler om. Boksekommentator. Bladsnedker. Ordekvilibrist.

Kurt Thyboe skriver ikke bare, at han besøgte fodboldklubben Brøndby et par dage før en kamp. Han skriver:
Et par dage før strejfer jeg Brøndbys træningsanlæg, hvor en isnende tåge, båret af en strid vind, hyllede græsbanerne i et spøgelsesagtigt skær.
Smældende kommandoer blev af den vind båret gennem den tynde luft og hamrede direkte på dine trommehinder.
Og en ung mor med sin baby i barnevogn haster skræmt forbi og stirrer forskrækket, hvem er de dog, de gale mænd, der yder sig selv så brutale anstrengelser, hiver tågeisnet luft direkte ned i hæsblæsende lunger?
Mens sveden pisker...
Såmænd bare Brøndbys professionelle lejesvende.

Kurt Thyboe elsker myter - og med sin skriveteknik skaber han myter. Det er sanseligt og følsomt. Man kan li' det eller la' vær'. Men en helvedes effektiv skriverkarl, der kan lave selv den mest banale hverdag om til et stormende drama.

Jeg har altid beundret Kurt Thyboe. Ikke mindst for hans artikler og en karriere som bladsnedker på Rapport og Ekstrabladet, hvor han kreativt kombinerede foto og tekst på en måde, som aldrig tidligere var set i Danmark. Og altid med sans for det dramatiske, det eksotiske, det underholdende...

Så da jeg forleden fandt Kurt Thyboes erindringer, Storyteller, stærkt nedsat på Superbrugsens boghylde, kastede jeg mig over bogen. Vel vidende, at der nok er en grund til, at bogen var nedsat. Og så i Superbrugsen...

Jeg vil ikke bruge ordet ringvrag. Men...

Jeg har de seneste dage læst mere om boksning end jeg samlet set har læst hele mit liv... Og Thyboes erindringer er blandt meget andet en tour de force og namedropping gennem bokseverdenen. Der er ikke den bokser, der ikke har sagt; Hey Kurt, my friend...

Boksning interesserer mig ikke og Thyboes næsegruse beundring for de professionelle boksere nærmer sig det det pinagtige - men bogen byder også på guldkorn. Mest inside-historierne fra Kurt Thyboes mange arbejdsgivere sætter liv i kludene og kulør på bogen. Thyboe er jo journalist fra dengang, ordentlige journalister først gik hjem, når morgenværtshusene lukkede. Det er ret festligt.

Jeg holder også meget af afsnittet om dengang, Kurt Thyboe skrev "Ingen regning" til Peter Belli og fik hele kultur-parnasset på nakken.

Men 470 sider i Thyboe-stil. Det er næsten for meget. Lige så effektivt, som Thyboe kan skære en historie til en avis, lige så dårligt fungerer det i bogform. Det bliver simpelthen kedeligt, når teksten ikke spiller sammen med billeder. Godt nok er der billeder i bogen - men mest af Thyboe sammen med kändisser og totalt løsrevet fra teksten.

Jeg gætter på, at forlaget har sparet redaktøren væk. For Thyboe, den kendte redaktør, kan vel selv klare den sag...

Og det kan han altså ikke.

Alligevel tøver jeg ikke med at anbefale bogen til alle, der interesserer sig for dansk pressehistorie. For her er Thyboe myten. Legenden. Manden som borgerskabet elskede at hade. Og det er i sig selv interessant...