Kristne stridsmænd

Missionærer køber krigsskib

Agdlek i Narsarsuaq.

For nogle måneder siden besøgte jeg inspektionsfartøjet Knud Rasmussen under et ophold i Hanstholm. Der mødte jeg blandt andet gnisten CV, som jeg kender fra inspektionskutteren Agdlek i Grønland. Og snakken gik selvfølgelig om det gode skib Agdleks videre skæbne.

Knud Rasmussen afløste i 2007 Agdlek efter flere end 30 års tjeneste ved Grønland - og den gamle inspektionskutter blev sat på auktion i 2008. Køberen var en kreds af færinger tilknyttet Brødremenigheden på Færøerne, der omdøbte Agdlek til Juvel II.

Juvel II i Grønland. Foto: Juvel II.

Færingerne købte skibet for at bruge det som et sejlende missionshus i Grønland - hvor man mener, at der er et stort behov for Herrens ord. Skibet sejler ugelange ture bemandet med op til 20 frivillige - de fleste færinger.

Kutteren blev sat i stand og malet hvid med blå stafferinger. I følge CV, der er en lun mand med sans for den gode historie, skyldes de blå stafferinger et godt råd fra erfarne ishavssejlere, der gjorde de gode missionsfolk opmærksom på, at uanset hvid er renhedens og missionens farve, er det ikke den mest hensigtsmæssige farve, når man sejler i Grønland.

Juvel II i havnen i Klaksvik. Foto: Regin Torkilsson.

Som navnet Juvel II antyder, er skibet ikke det eneste skib tilknyttet den færøske brødremenighed. I mange år drev foretagendet båden Juvel i Nuuk. Den var en populær turbåd - og jeg har selv sejlet med den adskillige gange. I dag sejler den med turister i Qaqortoq.

Nuup Kommuneas mange institutioner var storkunder hos Juvel, der blev brugt til sommerture og koloniophold inde i det kæmpemæssige fjordsystem rundt om den grønlandske hovedstad. Skipper var som oftest en stærkt troende, men ganske flink færing. Dygtig sømand, der vidste, hvad han havde med at gøre - og forældrene kunne trygt lade deres børn sejle på koloni med ham.

Juvel II i havnen i Klaksvik. Foto: Regin Torkilsson.

En enkelt gang gik det dog galt - sådan på den lidt skæve måde. En børnehave skulle sejles til Qoornoq. Vejret var ikke det bedste, og skibet gyngede voldsomt. Nogle af børnene var lidt beklemte ved situationen - men som sagt: Skipperen var kendt som en ualmindelig dygtig sømand.

Desværre havde han en ganske uskyldig last. Han holdt meget af at synge - eller rettere brumme, når han stod ved roret. Gerne gode, gamle salmer fra den religiøse sangskat. Undervejs på turen til Qoornoq, der tager en fire til fem timer kan han nå mange salmer - og på et tidspunkt begynder han på den smukke "Nærmere Gud til dig",

Og det var et problem. For det var i de dage, hvor Titanic gik i biografen - og som de fleste ved, var "Nærmere Gud til dig" den salme, der blev spillet, da Titanic sank.

Børnene havde selvfølgelig set storfilmen - og det kan nok være, at der blev panik, da skipper begyndte på den sang. Børnene var utrøstelige, troede de skulle dø - og der var i det hele taget en voldsom ballade. Men til Qoornoq kom alle da - uskadt og uden våde fødder.

Men skipper? Han måtte lige til en kammeratlig samtale med kultur- og undervisningsdirektør Paul Jørgensen - og love aldrig mere at brumme "Nærmere Gud til dig", når han sejlede med børn på Nuuk kommunes regning.