Så er det ud...
 |
| Når blåmejsen har taget det første skridt uden for redekassen, er barndommen uigenkaldeligt forbi. |
Det er blåmejsen, som har unger i kassen. Helt op til 16 unger kan der være i et kuld, så der er nok at se til for blåmejsefar og blåmejsemor.
Med cirka et minuts mellemrum skiftes de til at fodre ungerne. Mor kommer flyvende, sætter sig uden for mejsekassen og synger et skrattende signal. Så flyver far ud og mor rykker ind. Sådan har det gået dag efter dag de seneste par uger. I de få sekunder, ungerne er alene i kassen, kan man høre deres spæde pip.
I morgen er det forbi. For her lørdag eftermiddag begyndte ungerne på den store rejse ud i livet. Endnu et par dage holder de til i bøgen og bliver fodret af forældrene - men så er det ellers bare afsted. Hver mand klarer sig selv.
Blåmejsen er stærkt knyttet til løvtræer. Faktisk svinger bestanden ret voldsomt - afhængig af om det er oldenår eller ej. Om sommeren står menuen på insekter - men om vinteren på frø og hovedsageligt bog.
Bestanden af den lille, farvestrålende og ganske festlige mejsefugl svinger derfor - men den er ganske talrig: Mellem 200.000 og 250.000 ynglepar er der i Danmark.
Mejsekassen sidder godt gemt inde i bøgetræets løv. Men det har været nemt at høre, at der har været unger i kassen. Alligevel var det lidt af et tilfælde, at jeg lige opdagede, at ungerne lørdag eftermiddag var på vej hjemmefra.
Med lidt besvær dykkede jeg ind under det grønne løv - og fik et glimt af blåmejsens ungdomsoprør. Lyset inde under løvet er grønt - uendeligt grønt, og billederne er derfor justeret lidt i PhotoShop, men giver alligevel et meget godt indtryk af stemningen.
Nu til dags er det moderne med webkameraer i og omkring mejsekasserne, så man kan følge med i ungernes opvækst. Den slags gider jeg ikke. Som fuglefotograf er jeg sådan lidt dogmeagtig - og så er man altså afhængig af heldet. Det havde jeg med mig i dag.
 |
| På vej ud i den store verden. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar