Stormfulde højder
Det varsler ilde... |
Indtil videre virker valgkampen lidt kikset, for Venstrevikinge-møens stort anlagte plakatsøjle nær ved bopælen på Birkelse Hovedgård var i hvert fald ved at gå i luften natten til lørdag, hvor vinden som sædvanlig gik frisk over Limfjordens vande. Og i den situation kniber det i hvert fald med at bevare jordforbindelsen...
Man fristes til at genbruge det gamle citat om politikeren, der har fødderne solidt plantet i den blå luft. Jeg erindrer ikke, hvem der er ophavsmand til denne sproglige finurlighed, men kendsgerningen er i hvert fald, at Malou næppe vinder stemmer, hvis hun hævder, at hun har benene solidt plantet på jorden. Dertil er plakatsøjlen et slående modbevis.
Nu har den gode godsejerfrue med en fin økonomisk uddannelse fra et engelsk universitet næppe selv haft fingrene oppe af lommen, da plakatsøjlen blev rejst. Alligevel kan det undre, at et parti, der er tæt tilknyttet jordbrugserhvervet, kan mønstre partisoldater, der afslører et så grundlæggende ukendskab til både jordbundsforhold og det barske klima i Han Herred.
Her blæser det som bekendt 300 dage om året. Resten af tiden stormer det...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar