Bobler og egetræ

En mangel i opdragelsen

Tre spanske vinfolk i det kolde Nord. Fra højre er det  Pablo
Echavarri fra Baron de Lay, imdten Mereia Vinals fra Codorníu.
Jeg fik ikke lige fat i navnet på kvinden til venstre,
der ligeledes repræsenterede Codorníu.

Man bliver aldrig for gammel til at lære noget, så mandag eftermiddag fik jeg rettet op på en lille detalje, som er smuttet i min opdragelse.

Når man åbner en flaske mousserende vin, skal man ikke fjerne ståltråden fra proppen, men lade den blive siddende, når den er løsnet. Så tager man et solidt greb i proppen med venstre hånd, mens man med højre hånd drejer flasken fra side til side, indtil proppen ryger af med et lille pop...

Så blev jeg så klog! Ikke at jeg nogensinde har haft problemer med at åbne en flaske bobler, men plebejer som jeg er, har jeg altid drejet proppen i stedet for flasken. Det er det altså slut med nu!

Den nye lærdom erhvervede jeg på månedens vinsmagning, der bød på fem slags cava fra det spanske firma Codorníu og fire kraftige rødvine fra det ligeledes spanske vinhus Baron de Ley. En del af vinene kendte jeg i forvejen, men vil godt lige nævne et par stykker, som ikke eller kun sjældent findes i almindelig handel.

Codorníu Jaume Gran Reserva 2012: En rigtig gemme-cava, der på trods af sine fem år på bagen fortsat er ung. Meget traditionel champagne-klon lavet på chardonney, pinot noir og xarel-lo. dufter af ferskner og med en lang eftersmag af grønne æbler og nødder.

Jeg var også ret vild med Codorníu Raventos Brut, der bød på de fineste små og blide bobler. Frisk duft og smag af ananas. Vinen er opkaldt efter Raventós-familien, der i 1872 var de første i Spanien, som producerede mousserende vin efter den traditionelle metode og dermed opfandt Cava, som er det spanske modstykke til Champagne og Crémant.

Jeg smagte også - for første gang - Baron de Leys Finca Monesterio, der er interessant, fordi den indeholder 20 % Cabernet Sauvignon-druer. Cabernet Sauvignon er ikke særlig brugt i Spanien, men resultater er kraftig, mørk rødvin med en duft af - undskyld udtrykket - rovdyrhuset i zoo og smagsnoter af eg og kaffe. Dagens bedste rødvin.

Jeg fik i øvrigt også udvidet horisonten lidt på en anden måde... Normalt går jeg uden om søde og halvsøde mousserende vine, men det gik op for mig, at semi seco (demi sec) har nogle helt specielle kvaliteter i den rigtige sammenhæng. Medarbejderne fra Codorníu anbefalede semi seco-varianten til at rense munden efter hovedretten før desserten. Den er faktisk ret forfriskende med livlige, kraftige bobler og en fin limesmag. Det skal i hvert fald prøves til nytår...

Kameraet lå i bilen, så jeg fik ingen fotos fra smagningen, men jeg fangede lige dagens oplægsholdere i P-huset, da jeg var på vej hjem...