Julesild
Med til et sildelaugsmøde hører også lystfiskerhistorier. Her viser Ole den største sild, han har fanget. Det skete vistnok til et enkebal. |
Giftblanderen bød på flydende mirabeller. |
Det er et traditionsrigt møde i den sluttede kreds af gæve mandfolk på Øland, for det er her, man tilbereder julesilden. Adskillige hundreder af sild har måttet lade livet, så øboerne kan bære julen ind med maner og i overensstemmelse med de allerbedste traditioner for en god sild.
Fremmødet var beskedent: Sølle seks mand mand blev det til, men de fraværende havde gode grunde til fraværet, så det måtte nu blive sådan.
Bjarne og skriverkarlen stod for opgaven med at filettere de fuldfede islandske sild, der udgør råvaren til både de marinerede og kryddersilden. Det gik som en drøm, for det var samtidig lejligheden til at indvie laugets nye filetteringsknive. Når bare værktøjet er i orden, kan mænd jo løse stort set alle verdens problemer og udfordringer.
Rent undtagelsesvis bringer vi et foto af skriverkarlen. Foto: Oldermanden |
Giftblanderen stod for underholdningen med endnu en god blanding - denne gang en brændevin trukket på de vilde mirabeller fra læhegnet ved Søndergårde. Det var en brændevin med tydelige mindelser om serbisk slivovitz, men da ingen af laugsbrødrene mestrer det serbiske sprog, blev den skyllet ned med et russisk "Na zdoróvye".
De stegte sild og løgsovsen blev skyllet ned med købeakvavit fra lageret og øl. Men selv om der blev gået til stålet, var det åbentlyst ikke nok, for aftenen sluttede med den mest ynkelige version af Ølandssangen i mands minde...
Men nu er julesilden i hus, og så er vi sådan set klar til julen på den lille ø...
Aftenens traktement var, som traditionen byder, stegt sild med kartofler og løgsovs. |
Ole og HC i gang med at stege sild vendt i rugmel. |
De nye filetteringsknive kom i (s)ilden for første gang. Det blev fejret med et gruppebillede. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar