Gule ærter

Efterårsmad

Tirsdag aften var jeg ude og holde foredrag i en forening, hvor møderne altid indledes med spisning. Menuen var gule ærter, så der var lagt i kakkelovnen til en rigtig god aften, hvad det da også blev. De gule ærter var veltillavet, og der var rigeligt med både flæsk og kogt medisterpølse.

Alligevel tog jeg kun beskedent for mig af det gratis måltid, for jeg skulle jo også være i form til det efterfølgende foredrag.

Det kaldte på en revanche, så onsdag gav jeg fruen et forslag, hun ikke kunne afslå. Onsdag eftermiddag lavede jeg en forsvarlig portion gule ærter til aften - og med lidt rester til torsdag. Gule ærter smager som bekendt bedst på andendagen.

Egentlig er denne herreret ret nem at lave. Jeg kogte et stykke letsaltet kogeflæsk i lidt vand tilsat løg, laurbærblade, rigeligt med timian og en håndfuld enebær. Da kødet var mørt efter godt halvanden time, tog jeg det op og  tilsatte kogevandet en liter hønsekødssuppe, jeg tilfældigvis havde i fryseren sammen med et par gulerødder og et par porrer i tern. Det fik et opkog, og jeg tilsatte derefter et halvt kilo af Møllerens frysetørrede gule ærter. Frem minutter senere er retten færdig.

Normalt er jeg ikke meget for sådanne halvfabrikata, men Møllerens gule ærter er altså helt igennem et ordentlig produkt, som jeg ikke tøver med at bruge - og det tager mindst en halv time af tilberedningen.

Gule ærter har været kendt siden bronzealderen og er derfor noget af det mest ærkedanske, der findes. Og det har gennem århundreder været traditionel dansk efterårs- og vintermad. Det er det stadig - og det er der ikke noget at sige til. For det smager ganske enkelt himmelsk.