Ordskvalder
 |
| Foto: Paramount |
Danske skole- og gymnasieelever demonstrerede først på ugen for retten til at vise navler og maveskind i undervisningstiden. Det er vel, hvad man kan forvente i et land, hvor nationalsnacken er flæskesvær.
Det er godt, at ungdommen reagerer på et tilfælde af vilkårlig magtanvendelse og talibansk sexualforskrækkelse her i Danmark, hvor vi ellers hylder frisind, bare patter og porno i børnehøjde.
Firehøjskolens forbud mod mavebluser – crop tops som de kaldes på dansk – er et godt eksempel på den omsiggribende tendens til at være bekymret på andres vegne. Forbuddet blev ikke udstedt for at beskytte de små piger mod modeindustriens påfund, men angiveligt fordi pigernes flæskesvær forstyrrede pubertetsdrengenes tanker i undervisningstiden.
Lad gå med, at denne påstand er dybt krænkende mod umodne drenge. Men her hjælper næppe forbud. Puberteten er en form for sindssygdom, hvor hormonerne trækker både piger og drenge langt uden for pædagogisk rækkevidde.Tankerne kredser konstant om sex – og det uanset hvor lidt maveskind, der kan ses. Og derfor bliver forbuddet mod crop tops ikke andet end ligegyldig og overflødig symbolpolitik.
Og som altid med symbolpolitik rammer det nemt de uskyldige. Selv er jeg ret bekymret for, at tendensen breder sig, for hvor går grænsen for navlepilleriet i andres navler?
Jeg er – som det måske er læserne bekendt – temmelig korpulent, som det hedder med et pænt ord. Det betyder, at skjorten somme tider strammer med en blottet navle til følge. Det tænder næppe pubertetsdrengenes fantasier, men der er krænkelsesparate mennesker nok til, at det sikkert også en gang bliver forbudt.
Mange af tidens forbud bliver gennemført af god vilje og beskyttertrang. Men det hjælper ikke. For syndfloden finder altid nye veje. Nu er det efterhånden adskillige år siden, at Moses udstedte de ti bud. Men der er fortsat folk, der overtræder det sjette bud…
Jeg ønsker mig, at de unges oprør fortsætter, så vi igen får sat klare grænser for, hvad det offentlige skal blande sig i – og hvad det offentlige skal blande sig uden om.
Det er den gode vilje og unge uerfarne levebrødspolitikere, der driver værket – og det har forvandlet den danske velfærdsstat til et juridisk galehus, som almindelige mennesker ikke kan finde rundt i.
Onsdag offentliggjorde tænketanken Cepos en undersøgelse, der viser, at på trods af corona-nedlukning og hjemsendelse af offentligt ansatte er antallet af ord i statslige love og bekendtgørelser steget i 2020 med 700.000 ord svarende til 3,3%.
Totalt er antallet af ord i love og bekendtgørelser siden 1989 steget med 14 millioner ord, så den samlede danske lovgivning i dag er på 21 millioner ord.
Det er sikkert krænkende over for kineserne, men jeg bliver nødt til at sige, at det er der ingen, der har en kinamands chance for at overskue.
Det er udemokratisk og en trussel mod hele samfundet, at man ikke ved, hvad der er rigtigt og forkert.
De unge fik held til at stoppe det vilkårlige forbud mod crop tops. Nu håber jeg, at de – opildnet af successen - går på gaderne og kræver, at den danske lovmaskine stopper – og tiden bliver skruet tilbage til de ti bud. Ti enkle leveregler som alle kan forstå.
Også selv om det sjette bud fortsat er mere en hensigtserklæring end et effektivt bud – sådan som al lovgivning jo er.
På Kanten, Nordjyske Stiftstidende, 27. august 2021
Ingen kommentarer:
Send en kommentar