I sommeren 2000 sejlede jeg på fiskeriinspektion med søværnets inspektionskutter Agdlek i Davis Strædet. Turen gik fra Nuuk og sluttede med et besøg på den daværende Grønlands Kommando på Flådestation Grønnedal og en afsluttende meget smuk sejlads gennem fjordene til Narsarsuaq via Narsaq. Det kom der blandt andet denne artikel ud af, som blev bragt i Nordjyske Stiftstidende 26. september 2000.
Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og chefen for Grønlands Kommando går nu i felten for at få flere grønlændere til at gå ind i forsvaret.
Selv om der aldrig har været militær værnepligt i Grønland, forsøger det danske forsvar sig nu med en hvervekampagne for at få flere unge grønlændere til at melde sig frivilligt til tjeneste.
- Vi mener selv, at vi har et godt tilbud til unge grønlændere. I forsvaret tilbyder vi blandt andet uddannelser til mekaniker, radiotelegrafist, skibsnavigatør og maskinmester. Vel at mærke med fuld løn under hele uddannelsen, siger kontreadmiral Axel Fiedler, Grønlands Kommando.
Han har netop aftalt med landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, at de to skal på et større felttog her i efteråret for at få flere grønlændere i trøjen.
Der findes ikke et eksakt tal på, hvor mange grønlændere der er i forsvaret, men en af dem er den aalborgensiske marineoverkonstabel Johnny Mieth. Han er udkigsmand, rorgænger og dykker ombord på inspektionskutteren Agdlek og har været i søværnet i seks år. Heraf de to på Agdlek.
- Jeg er født og opvokset i Narsaq, og jeg taler grønlandsk, fortæller Johnny Mieth. Jeg kom i søværnet, fordi min far har været der. Min far ønskede ikke, at jeg skulle gro fast i Narsaq, så afsted med mig. Jeg startede som marineelev og har sejlet forskellige steder. For to år siden endte jeg så på kutterne - heldigvis for det, for det er det bedste sted at sejle.
- Jeg bor i Aalborg, men når vi sejler, har jeg mulighed for at møde mine forældre.
- Jeg kan enten låne jollen, hvis vi ligger i Julianehåb eller blive sat af et par timer, hvis vi skal hente nogen i Narsarsuaq.
- Jeg har fået en uddannelse som marinedykker og assisterer blandt andet trawlere, som har fået nettet i skruen.
Johnny er det eneste besætningsmedlem på Agdlek, der taler grønlandsk. Han mener, at det er en stor fordel:
- Det er godt med en grønlandske talende på inspektionskutteren, fordi der kan opstå sproglige vanskeligheder ombord på en trawler.
- Jeg har for eksempel også været med en gang, hvor en lille pige var faldet i vandet. Vi fik hende ganske vist genoplivet, men vi havde store problemer med sproget, for hendes familie talte overhovedet ikke dansk. så da var jeg glad for at være ombord. Jeg sad sammen med dem i et døgn og fungerede som tolk og kunne berolige dem.
Johnny Mieth bakkes op af sin chef på Agdlek, premierløjtnant Kristian Daugaard:
- De fleste af os er her ikke så længe, at vi lærer sproget. Folk med lokalkendskab og den sproglige baggrund i orden vil være en stor kvalitet. Især i forbindelse med vores mange funktioner med støtte til civilsamfundet kan det være et problem med sproget.
Grønlands Kommando forestiller sig, at man til efteråret vil holde optagelsesprøver rundt om i Grønland i forbindelse med, at kommandoens fartøjer besøger de forskellige byer.
- Prøven skal give adgang til at komme til en endelig adgangsprøve i Danmark. Vi vil stille de samme krav til grønlænderne, som der bliver stillet til danske konstabelelever. Det vil blandt andet sige, at man skal kunne løbe 2400 meter på tolv minutter, de skal bestå en helbredsundersøgelse og en psykologisk test, siger Axel Fiedler, der til gengæld ikke lægger så meget vægt på danskkundskaberne.
- Blot de kan kommunikere på dansk, så skal vi nok klare finpudsningen under uddannelsen, som foregår i Danmark. De unge skal være indstillet på at opholde sig nogle år i Danmark. Til gengæld vil de også gennem tjenesten lære at tale engelsk. Det vigtigste er, at de kan tale grønlandsk, for det kan vi ikke lære dem.
Axel Fiedler understreger, at man også gerne ser unge med en gymnasial uddannelse melde sig under fanerne. De får mulighed for få en officersuddannelse og derigennem en uddannelse som enten navigatør eller maskinmester. Som alle andre uddannelser i militæret kan de bruges i det civile liv efter endt tjeneste.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar