Fra Limfjordens bredder...: Sild, sammenskud og svenske tilstande

Velkommen

Jeg er 66 år og bosatte mig i 2009 i Østerby på kanten af Limfjorden og tæt ved Gjøl-dæmningen. Østerby ligger i et område, der hedder Øland, og beboerne kalder sig øboere, selv om vi er landfast med Thy, Han Herred og Vendsyssel. Jeg er indehaver af blandt andet en højtryksrenser og en kædesav.

Jeg prøver at leve et enkelt liv med en høj grad af selvforsyning - uden at være fanatisk. Jeg driver en blandet landhandel med den gode historie på alle hylderne - uanset om jeg arbejder som journalist, rådgiver eller foredragsholder.

Før jeg flyttede til Øland, arbejdede jeg som seniorrådgiver i Arktisk Råds sekretariat i Tromsø i Nordnorge. Inden da var jeg 15 år i Grønland. De sidste 12 år i Nuuk, hvor jeg var informationschef i kommunen. Før mit arktiske eventyr begyndte, slog jeg mine folder i den aalborgensiske medieverden, hvor jeg blandt andet arbejdede som tekstforfatter og TV-producer.

Alle tekster og billeder på denne blog er omfattet af de almindelig regler om ophavsret. Billeder og tekst må ikke kopieres uden tilladelse. Det er dog tilladt at citere korte uddrag og referere fra teksten mod opgivelse af kilde. Hvor ikke andet er nævnt er fotografen undertegnede. Øvrige fotos og videoer tilhører efter min bedste overbevisning "public domain" og tjener udelukkende illustrative formål - og vil øjeblikkeligt blive fjernet efter anmodning fra eventuelle rettighedshavere.

lørdag den 28. august 2021

Sild, sammenskud og svenske tilstande

Mad og mænd

Der bliver ro i stalden, når der fodres.

Så er Øland Sildelaug på banen igen - efter en fortjent sommerferie.

Aftenens kulinariske udfoldelser havde tre forskellige bagmænd og var sådan lidt sammenskudsagtig. Men entusiasmen og glæden ved at lave god mad var som altid i top.

Tre glas sild og to gode sild.

Skal man pege på et tema, så var det Sverige. Ikke helt gennemført, men alligevel. For forretten var de klassiske O.P. Anderson-sild, hovedretten blev serveret med Hasselback-kartofler, og desserten var svenske kanelbullar. Mere blåt-gult kan det næsten ikke blive på vore bredde- og længdegrader.

Efter at laugsbrødrene havde hilst på hinanden - med hånden for første gang i halvandet år - gik man i krig i køkkenet.

O. P. Anderson-sild - her uden O.P.

Peter førte an med sin signaturret - den klassiske O.P. Anderson sild, der såmænd ikke er andet end en sildemad garneret med æg, rødløg, blåbær og lidt karse - og så selvfølgelig skyllet ned med rigelige mængder svensk brændevin fra Göteborg, O.P. Anderson, der meget tankevækkende startede sin karriere som spritproducent med en læreplads i Petter Gröndahls Kemikaliehandel.

Mørbrad a la créme - rigeligt med créme...

Palle stod for dagens hovedret. Mørbrad a la créme. Solid dansk kromad, som under Palles kyndige ledelse var perfekt tourneret.

Velstegt - ikke overstegt - og garneret med bløde løg og champignons i cremet flødesauce. Rigeligt med fløde - og det er der som bekendt ingen ret, der har taget skade af.

Tilbehøret var dagens vegetariske indslag - Hasselback kartofler og spidskålsalat med mormor-dressing.

Kanelbullar a la Øland.

Afslutningsvis bød John på kanelbullar. Hjemmebagte oven i købet, men han havde vist nok fået hjælp til den del af processen. Og serveret med ekstra glasur til den søde tand.

Tiden løber altid hurtigt i gode venners lag. Og selv om aftens-Ølandssangen blev droppet som den sidste overlevende corona-foranstaltning, blev tiden alligevel overskredet med nogle minutter, så klokken var på den forkerte side af 22, da laugsbrødrene trillede hjemad...