Challenger

Royal Danish Air Force One

Onsdag fik jeg et nyt fly på bogen - og hvilket fly! Selveste det danske svar på Air Force One.

Jeg skal skrive en artikel om Flyvevåbnets Challengers, fordi det er besluttet, at der fremover skal være en Challenger permanent stationeret ved Luftgruppe Vest i Kangerlussuaq. Hidtil har der kun været en Challenger i Grønland 220 dage om året.

Forsvaret har fire Challengers. De tre af dem - de grå - er udstyret med alskens isenkram til overvågning af territorium, fiskeriinspektion, miljøovervågning og SAR-operationer, mens det fjerde - den hvide - er en "business jet", der bruges til at transport af regeringen og kongehuset.

Det er de tre grå, der på skift skal operere i Grønland, men af praktiske grunde blev det altså den hvide VIP-version, som dagens prøvetur foregik med. Og det gav da lidt ekstra kulør på oplevelsen.

Flyet er udstyret med seks store læderstole til Dronningen, statsministeren og følge. Herudover er der en lidt mindre luksuriøs bænkerad - dog også læderbeklædt -med tre pladser til tyendet.

VIP-flyet er da også flot indrettet - så flot som det nu kan blive med amerikansk design - med dæmpet lys på toilettet, gyldne vandhaner og træpaneler i pantryet.

Jeg var eneste passager på dagens øvelsesflyvning, så jeg kunne frit vælge mellem de seks lænestole. Jeg satte mig godt til rette i bagbords side med ansigtet fremad. Stolene er nok lidt overpolstrede til min smag, men det var nu ikke så ringe endda.

Turen gik fra Aalborg ned over Djursland, hvor vi cirklede rundt over Grenå og det vestlige Kattegat i et stykke tid, hvorefter der blev lagt an til landing i Tirstrup. Det blev nu ikke meget, jeg fik set af den lufthavn, for det var bare et såkaldt touchdown på et par sekunder, hvorefter der blev sat fuld fart på igen - og op det gik igen tilbage mod Flyvestation Aalborg.

Turen tog en lille time og viste et kraftfuldt fly, der i dagens gode vejr lå stille og roligt i luften, når vi ser bort fra lidt rystelser i forbindelse med turbolens gennem cumulusserne. Det er helt normalt og ryster såmænd også meget større og langt tungere fly.

Turen til Djursland sendte mig også tilbage til barndommen. Min onkel havde en gård ikke langt fra Tirstrup, hvor jeg somme tider var på ferie. Dengang i begyndelsen af tresserne var SAS begyndt at udskifte de gamle Metropolitans med Caraveller, men jetfly i dansk indenrigsflyvning var stadig så sjældent, at vi da lige skulle ud og kigge op i luften, når Caravellen på en af to daglige rotationer skulle lande i Tirstrup Lufthavn.

Det var faktisk lidt af en begivenhed - og gad vide, om ikke det var ved den lejlighed, at jeg blev lidt af en flytosse?

Jesper i baronens stol. Drømmer jeg - eller er jeg vågen?