Luksusplads
 |
| På vej... |
 |
| Dagens nummer i fly... |
Forsvarets Hercules-fly har et grumt ry som ukomfortable og støjende - og forsvarets egne folk taler gerne den manglende komfort op ved blandt andet at udlevere ørepropper, inden man går ombord.
Men så slemt er det nu heller ikke. Jovist, det kan da høres, at man er ombord på et propelfly, men den værste larm kommer faktisk fra hydraulikken i forbindelse med start og landing.
 |
| Airborne... |
Når først Hercules er i luften, så er det altså et fedt fly med fire meter til loftet og masser af benplads og plads til at gå rundt. Og når man som undertegnede har tilbragt adskillige døgn af livet i små propelmaskiner i fjerne egne af verden, så er Hercules altså et særdeles komfortabelt fly, hvor man nemt kan bære over med, at sæderne mest af alt minder om noget fra Jysk.
Helt ærligt - jeg synes altså, at al den plads er det rene luksus.
 |
| Herresving over Løgstør. |
Jeg vandt jo en tur med Hercules for nogle dage siden i en lille fotokonkurrence - og i dag indløste jeg så gevinsten sammen med en større flok vindere i Air Transport Wings konkurrencer på Facebook.
Det blev til en god times flyvning rundt i fædrelandet i lav højde (600 til 2.000 fod) i nogenlunde anstændigt vejr. Turen gik fra Flyvestation Aalborg ud over Limfjorden til Agger, hvor vi svingede ned langs Vestkysten til Hvide Sande og så ind over de vestjyske heder op til Venø og retur mod flyvestationen.
 |
Jeg fik Stiftstidendes Peter Mørk til at tage
den selfie, som man selvfølgelig skal have ved
den slags lejligheder. |
Der er ikke så mange vinduer i en Hercules, så det blev ikke til så mange fotos, men blandt andet Livø, Løgstør og min søsters sommerhus i Doverodde kom da på kortet. Vi var desværre ikke tæt nok på Øland til ordentlige billeder, men et vue ud over Ulvedybet fik jeg da med.
Tak til Air Transport Wing for en god dag.
 |
| Søsters sommerhus. |
 |
| Vindkraft. |
 |
| Livø. |
 |
| Ulvedybet på afstand. |
2 kommentarer:
Hej Jesper, du har uden tvivl også prøvet den noget mindre DC3, som Flyvevåbnet brugte både som passagerfly, men hovedsagligt som fragtfly - C står for cargo.
I min tid i Flyvevåbnet boede jeg stadigvæk i Vordingborg, men var udstationeret i Karup og for at komme frem og tilbage fik man plads på tre`eren til Værløse. Maskinerne var ikke specielt isolerede, så man var ikke i tvivl, når de to såkaldte stjernemotorer arbejdede på højtryk. Flyvehøjden var ikke speciel, og der var vinduer, så det var til at se, hvor man var. Man brugte også DC4`eren med fire motorer, men den blev aldrig så berømt som den lille.
Hej Bent - Nej, jeg har desværre aldrig prøvet DC3. I artiklen hentyder jeg især til Dash7, men også Dash-8-100, som jeg har tilbragt adskillige timer timer i - i både Grønland, Canada, Alaska og Norge. Især syveren med de fire motorer minder meget om Hercules - og kan starte og lande på en fjeldtop. Og larmer mindst lige så meget som Hercules.
I øvrigt er jeg født i Vordingborg, som er en by, der står mit hjerte nært. Se for eksempel har: https://dovregubben.blogspot.com/2012/05/min-farmors-hus.html
Send en kommentar