Opium for folket

Diktator ved juletide

Karl Marx skrev blandt meget andet, at religion er opium for folket. Som i så mange andre anliggender var analysen klar, tydelig og ikke til at komme uden om, selv om Marx ind i mellem kunne være lidt lang i spyttet. Pointen var selvfølgelig, at når folket stræber efter det evige liv i et himmelsk paradis, kunne det være svært at motivere det selvsamme folk til at gøre oprør mod fattigdom og elendighed.

Som så mange andre store tænkere er Marx blevet brugt og misbrugt. Han leverede det ideologiske tankegods, der førte til den russiske revolution og det efterfølgende sovjettiske diktatur.

Her havde man en ganske pragmatisk holdning til opium, for på den ene side bekæmpede man religionen, men på den anden side forstod man også, at religiøse traditioner som julen ikke lod sig kue. Og forresten var de fleste sovjettiske ledere glade for julen og det efterfølgende nytår, hvor vodkaen løb i stride strømme.

Jeg faldt forleden over dette sovjettiske postkort, hvor Lenin besøger en flok børn ved juletræet. Det var en del af historien om Lenin som den altopofrende landsfader, der bruger julens helligdage på sit arbejde med at lede landet. Diktatorer verden over har det med at lade sig afbilde sammen med børn - og jo højere de scorer på "billeder med børn-indekset", jo værre er de som regel.

Det anslås fra forskellige kilder, at Santa Lenin havde tre millioner dødsofre på sin direkte samvittighed. Desuden havde han en betydelig del af ansvaret for den blodige russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig, der anslås at have kostet 15 millioner mennesker livet.

Sandelig en hyggelig fætter at have besøg af ved juletræet...