onsdag den 26. december 2018

Lys til drivhuset

En lærk letted'...

Den 25. december faldt lærken.
Den smukke gamle frihedssang fra 1945 om lærken, der letted' og tusind fulgte, det var forår og Danmark frit kørte i baghovedet tirsdag eftermiddag, da jeg tog afsked med det store lærketræ, der i mange år har skygget for drivhuset - også selv om der er betydelig forskel på en lærk og en lærke.

Beslutningen om at fælde træet har været adskillige år undervejs. Dels har jeg meget respekt for store træer, dels har fuglene altid været glad for træet, hvor de kan gjalde territoriehævdende sang ud over hele landsbyen - og i øvrigt være i fred for katte og andet krapyl.

Men træet var simpelthen blevet for stort til baghaven. Det skyggede og var i øvrigt efterhånden blevet temmelig grimt. Stammen havde forlængst delt sig i to, og væksten var særdeles uensartet med store døde grene.

Nu er det nede. Det var i øvrigt en svær operation, fordi lærketræet stod lige op ad drivhuset. Så jeg fik lidt hjælp fra en af øboerne - og træet blev pillet ned i små bidder. Operationen var en succes, som kun kostede en enkelt rude i drivhuset.

Nu kan jeg så bruge de kommende uger på at kløve brænde. Det store træ er et godt tilskud til brændebeholdningen, der her i barmarksværk-Danmark er en nødvendighed, hvis vi skal holde varmen om vinteren.

Ved siden af lærken står en kroget og vindbøjet tjørn. Den er heller ikke for køn, men den får lige et par år mere. Dels fordi den blomstrer flot i forsommeren - og dels fordi jeg sådan helt grundlæggende hader forandringer.
Den 24. december 2018.

Send en kommentar