Noas dag

Ikke Sankt Hans

Det ligner næsten en tanke, når Midsommervisen begynder med ordene:

Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje...

I hvert fald gik tankerne til Sankt Hans lørdag eftermiddag - den 29. december - da jeg sad ved bålet i haven i silende regn. Det var bare ikke Sankt Hans dag, snarere tværtimod. Dagen er opkaldt efter Noa - og det var måske derfor, regnen silede ned.

Anledningen var dog hverken midvinter eller vintersolhverv, men ganske prosaisk. Juledag fældede vi det store lærketræ - og jeg har nogle store kvasdynger med grenene fra træet, der bare skal brændes af. Jo hurtigere, jo bedre.

Så fridagen blev benyttet til at rydde op efter træfældningen, selv om det regnede. Nu er jeg jo heldigvis spejder, så det volder mig ikke problemer at tænde bål i regnvejr. Og det er også så heldigt, at lærketræ indeholder store mængder harpiks, som gør træet letantændeligt, selv om det er frisk.

Harpiks (C10H18O) adskiller sig fra terpentin (C10H18) med et enkelt iltatom, så det er faktisk et temmelig potent brændbart opløsningsmiddel, og da først bålet var tændt, gik det lystigt i mindre bidder.

Jeg slap af med over halvdelen af grenene, men da vinden lagde sig ved 15-tiden var jeg nødt til at stoppe på grund af røgen. De første par timer var der let vestenvind, og røgen gik ud over det åbne land, men da vinden lagde sig, valgte jeg at stoppe for ikke at genere naboerne mere end højst nødvendigt.

Det var på trods af regnen forholdsvist hyggeligt arbejde, hvor jeg med jævne mellemrum fodrede bålet, men ellers sad i tørvejr med min kaffe i bålhytten. Frisk luft og bål er en sand fornøjelse for en gammel spejder...

Søndag og mandag står den på arbejde som vinmand i Bilka, så det bliver først en gang til næste år, at jeg bliver færdig med oprydningen efter julens træfældningsprojekt.