onsdag den 26. december 2018

Jul i det fremmede

En julehistorie fra det virkelige liv

Der er langt fra Japan til Grundtvig...
Juleaften var jeg på arbejde. Det har jeg stort set aldrig prøvet, bortset fra en gang i mine unge dage, hvor jeg var tilkaldevagt som portør på Farsø Sygehus.

Julemiddagen blev indtaget allerede
 om eftermiddagen i det lille hus på Øland.
Det var selvfølgelig den gode historie, der lokkede mig væk fra den hjemlige julehygge, der i øvrigt er noget beskeden her i huset. Jeg har gennem nogen tid fulgt en flok grønlandske elever på Vraa Højskole - og de elever, der ikke havde familie i nærheden fejrede juleaften på skolen. Det blev til en rigtig "Se billeder"-historie til den grønlandske avis Sermitsiaq. (Læs hele historien her!)

Normalt foretrækker jeg at være fluen på væggen, når jeg skal skrive - men denne aften var det nu svært ikke at blive en del af historien. Ikke så meget på grund af grønlænderne, men på grund af en japansk pige, der også opholder sig på skolen.

Hun vakte min nysgerrighed, for hvad i alverden får en japansk pige til at tage på højskole i Danmark. Det viste sig, at hun var lokket af rygterne om den berømte høje danske score på lykkeindekserne - og hun var dybt fascineret af højskolesystemet, hvor målet er menneskelig vækst og ikke bare et eksamensbevis. Grundtvig ligger temmelig langt fra den japanske mentalitet...

Det havde vi så en lang snak om, mens jeg lærte hende at tænde op i pejsen. Den slags lærer man heller ikke i Japan.

Det var i øvrigt også første gang, jeg var ude at køre i Danmark juleaften. Det kom noget bag på mig, at jeg ikke var alene på vejen. Taget højtiden i betragtning var trafikken på E39 ganske forbløffende.

Send en kommentar