Verdens bedste brød igen

Stærkt afhængighedsskabende bagværk

Verdens bedste brød kaldes det - og der er noget om snakken. I hvert fald vender vi med jævne mellemrum tilbage til det langtidshævede grydebrød, der er så nemt at lave - og smager så godt.

Det hænger nok også sammen med, at jeg har det lidt svært med konditor-akkuratesse og langt nemmere med store armbevægelser og løse opskrifter med plads til improvisation og indskydelser.

Her er grydebrødet perfekt.

Man tager 625 gram mel, 6 dl vand, lidt gær, en spiseske salt og et par spiseskeer sukker eller honning. Det røres sammen, så melet er vådt og sættes til hævning køleskabet i mindst 12 timer. Det er det, der gør det så nemt. Den lange hævetid gør det ud for æltearbejdet, så det skal man altså ikke bruge tid på.

Efter de 12 timer tager man brødet ud af køleskabet, rører lidt rundt i dejen - og så skal det have yderligere to til tre timer ved stuetemperatur. Jeg tænder ovnen en halv time før bagningen på 250 grader og sætter den tomme støbejernsgryde ind, så den er rygende varm, når dejen skal over. Så sætter brødet sig nemlig ikke fast.

Dejen kommer i gryden, jeg pensler med et æg og hælder birkes over. Jeg elsker nemlig birkes. Man kan også blande rosiner, pinjekerner eller lignende i, som man nu lyster. Gryden ryger i ovnen med låg på i en halv time ved 250 grader, temperaturen sænkes til 210 og låget tages af, Her får brødet så yderligere et kvarter.

Brødet skal hvile en halv times tid, inden man skærer.

Det er lækkert, det er saftigt - og det er simpelthen ikke til at stå for. Sådan et stort brød på godt og vel et kilo lever allerhøjst to døgn her i huset...