Søndag i familiens skød
Mellem Jyder ligger midt i Ebeltofts hyggelige gågade mellem bindindsværk og halsbrækkende brosten og kan i angiveligt skrive historien tilbage til 1610. Væggene lidt skæve stå i hvert fald - og så et lidt særpræget arrangement, hvor man skal gennem køkkenet for at besøge det lille hus.
Det gamle værtshus er i øvrigt lidt af en hjemmebane for Anne, for det var her, hun serverede i ferierne i studietiden - og hun havde tydeligvis mere styr på stedets historie end det meget unge og uuddannede serveringspersonale, der havde vagten denne anden søndag i Advent.
Jeg var lidt skuffet over den varmrøgede laks, der ikke smagte af røg, men fremstod kogt og meget tør. Det er et velkendt problem med de magre færøske laks, som ellers er blevet meget populær de seneste år, hvor de mere fede norske laks er røget op i et eksorbitant prisleje. Færingerne argumenterer dygtigt for, at deres laks er sunde og velsmagende, netop fordi de er magre - og det har de en vis succes med i disse fedtforskrækkede tider. men den går altså ikke. Det har aldrig været Vorherres mening, at en laks skal være mager. Jeg forsøgte mig selv med færøsk laks i røgeriet for et par år siden - og det var heller ingen succes.
Mellem Jyder bød også på en "knasehavarti", vistnok Gammel Knas fra Arla Unika - og den slags går man ikke galt af. Osten er langtidslagret - mindst to år - hvor proteinerne omdannes til krystaller, og det er det, der giver den knasende fornemmelse, samtidig med at osten er fuldfed og stærk uden at rive smagsløgene helt i stykker. Så var der anderledes kraftig ostesmag i dagens anden ost, den spanske fåreost manchego. To meget velvalgte oste efter min smag.
Det blev til en hyggelig eftermiddag i familiens skød. Jeg havde en ide om at lave det obligatoriske gruppebillede foran Fregatten Jyllands smukt belyste rigning, men det virkede slet ikke på en dag med regn i luften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar