To gudstjenester på en uge

Spildte Guds ord...?

Kirken var fyldt.

Therese mente, at man sad bedre
 på gulvet end på kirkebænken.

Den seneste uge har jeg været i kirke hele to gange - og har dermed fået rettet noget op på et livslangt efterslæb på den front.

Sidste lørdag var det grønlandsk gudstjeneste i Budolfi i Aalborg og ugen efter - i går - stod den så på grønlandsk gudstjeneste i Vor Frelsers Kirke i Vejle.

Alteret minder umiskendeligt om et opretstående klaver.

Jeg har ikke tidligere besøgt dette etablissement i den danske folkekirke, men det var en nydelig og til formålet ganske velindrettet bygning fra begyndelsen af 1900-tallet. Alligevel blev jeg under gudstjenesten grebet af kætterske tanker, for alteret mindede umiskendeligt om et godt gammeldags opretstående klaver af den type, der blandt andet findes på værtshuse. så der sad jeg i kirken og tænkte på værtshus, selv om det nok havde været bedre, at jeg havde siddet på et værtshus og tænkt på kirken.

Gudstjenesten var en optakt til de grønlandske foreningers Julehilsen til Grønland, der om eftermiddagen og aftenen fandt sted ligeledes i Vejle - i en stor idrætshal i DGI-huset. Arrangementet må ikke forveksles med DR's årlige TV-program af samme navn, men er et lidt mere festligt og folkeligt arrangement, hvor det, der sker i salen, er mindst lige så vigtigt som det, der sker på scenen.

Elna og Karen.

Det var sjovt, for med over 1.400 deltagere blev det til mange gensyn med gode venner og bekendte fra den store ø. Jeg fik næsten hård hud i den højre hånd af at hilse - og gåsehud over resten af kadaveret af bar rørelse.

Vi delte bord med blandt andre Karen, Elna, Torben og Søren - og så blev det til et længe tiltrængt gensyn med Ole, der som chef for Nuup Kommuneas materielgård var en af mine gode kolleger i min tid ved kommunen. Ole styrede blandt andet snerydningen - og hans folk har da mere end en gang hjulpet mig fri fra de gigantiske snedriver, som den grønlandske hovedstad kan byde på, når vejret er vinterligt.

En arktisk globetrotter - altid på farten...,
skrev Ole på Facebook. Jeg takker for de
pæne ord. Foto: Ole Abrahamsen

Ole kolporterede også et flot billede af min ringhed på Facebook i eftermiddagens løb, så jeg kvitterer lige nedenfor med et foto af Ole og fruen.

Det er vel overflødigt at tilføje, at også Dina havde en fin dag med mange møder. Så vi droppede aftenens spisning og satte den lange vej nordover til Øland ved 17-tiden - godt mætte af indtryk.

Husk: Billederne er klikbare!

Ole sammen med sit livs Margrethe.

Julehilsenen begyndte med den rituelle stammedans om juletræet.

Jørn Holbech benyttede lejligheden til at flashe sine isbjørnebukser.
Jeg er næsten ikke misundelig...:) Det bør i øvrigt fremkalde
anerkendende omtale fra det østgrønlandske herremoderåd.

Hvis man skulle være i tvivl, så er julen
 hjerternes fest - også blandt grønlændere.

Niisimannguaq kom selvfølgelig også forbi
- omend skægget sad lidt skævt.