Sild som sædvanligt
|
Det færdige produkt - stor specialitet fra Øland: Kryddersild... |
Sidste møde inden jul er en af de helt store og meget rituelle begivenheder i Øland Sildelaug. For det er den aften, hvor vi forbereder julesilden og i øvrigt også spiser sild.
|
SEP bød på bidesild. |
Menuen ligger helt fast år efter år. På denne store aften skal der spises stegt sild med kartofler og løgsovs - og det gjorde vi så. Alligevel havde laugets fremmeste pescetar, SEP, forberedt et lille tvist til menuen: bidesild. En sjællandsk specialitet, der på trods af oprindelsen faldt i alles smag.
|
Der blev filettet høstsild til den store sølvmedalje... |
Bidesild er saltede sild, der spises med hånden og gnaves direkte fra benene. Hertil en rugmad med krydderfedt og rå løg. Og så selvfølgelig masser af øl og snaps.
Som sædvanligt blev der stegt masser af sild til de marinerede stegte sild, og så blev der filetteret islandske høstsild til både kryddersildene og de almindelige marinerede. Helt efter bogen, og sådan som lauget altid gør på dette årets sidste møde.
|
...Og der blev stegt sildefiletter til den store guldmedalje. |
Giftblanderen var i øvrigt i fødselsdagshumør på både egne og fruens vegne og diskede op med hele tre slags brændevin - en porse, en basilikum og så hans specialitet på visne bøgeblade. Det var svært at vælge, så de mest fornuftige tog en af hver.
En stor aften hvor de ølandske sildelagre blev fyldt op, så vi alle med sindsro kan se julen i øjnene. Det er sådan set hele sildelaugets raison d'etre...
|
Giftblanderen bød på tre slags brændevin. Den på visne bøgeblade er en af hans signaturgifte. |
|
Hvad skal vi nu vælge? |
|
Giftblanderen fejrede sin og fruens fødselsdag i gode venners lag. |
|
En rigtig herreret: Stegt sild med tyk løgsovs. |
|
Så bliver juleforrådet fyldt op. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar