Jimi Hendrix yndlingsvin

Rose og portvin

© Sogrape

Mandag var jeg til årets sidste vinsmagning. Vi havde besøg af vinmageren Diogo Moreira fra det portogisiske firma Sogrape Vinhos.

Det var overvejende portvin, der meget velvalgt op til julen var på programmet, men inden vi gik i gang med de søde og velsmagende dråber, var der også lejlighed til at smage på firmaets "cash cow", den velkendte let mousserende rosé, Mateus.

Mateus er udviklet under anden verdenskrig i 1942. I følge Diogo Moreira er flaskens særprægede form inspireret af soldaternes feltflasker, men flaskeformen har nu været kendt i flere hundrede år i området ved Rhinen.

Den laksefarvede vin er lettilgængelig og har især været populær i de engelsktalende lande, hvor der gennem tiderne er blevet solgt millioner af flasker. Moreira fik da også nævnt, at Mateus var Jimi Hendrix yndlingsvin. Det kan jo kun glæde en gammel rocker som undertegnede, der altid har holdt af Jimi Hendrix nyskabende guitarspil, men for fuldstændighedens skyld skal det måske nævnes, at hvis man googler Mateus, vil man se, at også Saddam Hussein var en stor ynder af den lette jordbæragtige vin.

Inden portvinene fik vi også mulighed for at smage en enkelt rødvin fra Dão. Området har tidligere været berygtet for hurtige konsumvine, men Sogrape har opfordret bønderne til at pode nye planter på de gamle stokke - og det var der kommet en ganske elegant rødvin ud af. Farven var mørk, men smagsmæssigt noget lettere hen efter Pinot Noir. Quinta Dos Carvalhais Touriga Nacional var navnet på vinen, der ikke kan købes i Danmark.

Gennem flere år har Sandemans 20 års tawny været en af mine absolutte favoritter. Denne eftermiddag fik den følgeskab af de tilsvarende 10, 30 og 40-års tawnyer. Her var det mest interessant at se farveskiftet, der med alderen går mod det lysere med et grønt skær. Smagsmæssigt er alle fire årgange suveræne, men for mig er spørgsmålet, om en 40 års tawny til 895,-  er tre gange så god som en 20 års til 249,-.

Afslutningsvis fik vi lov til at smage Offleys Vintage 2016. Den er knap nok kommet på markedet, men bliver allerede nu betegnet som en af de helt store portvine med et enormt potentiale - og masser af points fra alle vinguruerne. Den har en meget intens farve, næsten sort som blæk og trak de mest fantastiske gardiner i glasset. Den blev smagt sammen med årgang 2011, der var lidt lysere, men bestemt heller ikke uden evner. Desværre - fristes jeg til at sige - er Vintage gemmevin. Skal man virkelig følge og nyde udviklingen, bør man nok investere i mindst en kasse - og så prøve med en flaske om året. Så godt spiller klaveret godt nok ikke her på Nørremarksvej - desværre.