Kommentar til Black Friday
Det er fredag. Oven i købet en sort en af slagsen. Købmænd,
kræmmere og kommercielle kolportører jubler – for det er sort fredag. Black
Friday!
Der er sikkert også jubel i nærværende (Nordjyske Stiftstidende) dagblads
annonceafdeling. Torsdagsavisen bød på hele 18 siders annoncer, der var
relateret til det amerikanske markedsføringsfænomen. Som min farmor altid
sagde: - Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget…
Til gengæld er de mange annoncer og gode tilbud lidt
trættende i længden, men det kan butikkerne være ligeglade med, så længe det
giver omsætning og kunder. For det er jo det, det handler om. Vi har de
reklamer, vi fortjener.
Jeg har stor respekt for alle, der arbejder i den danske
detailhandel. Konkurrencen er knivskarp. Hver dag er en kamp for overlevelse,
og der er kontant afregning til fyraften, når kassen gøres op. Her er kun plads
til den skarpeste, dygtigste og mest iderige købmand, der kan skaffe kunderne
de laveste priser.
Derfor er der heller ikke noget at sige til, at man kigger
ud i verden og finder inspiration til markedsføringen. Men det generer mig – og
det er derfor, jeg farer i ”black-huset” – at man kritikløst bruger de
amerikanske begreber.
Black Friday er dagen efter Thanksgiving (den fjerde torsdag
i november), hvor mange offentligt ansatte i USA har fri – og hvor julehandelen
traditionelt begynder, fordi folk havde tid til at handle. Udtrykket ”Black
Friday” stammer oprindeligt fra Philadelphia, hvor det blev brugt til at beskrive
det trafikkaos, som julehandelen udløste.
I Danmark vil det derfor give betydelig mere mening at vente
med ”store rabatdag” til fredagen før 1. søndag i advent, men så er vi jo inde
i den periode, hvor butikkerne har juletilbud – og det er da et godt dansk ord.
Jeg har desværre ikke noget præcist bud på, hvad man kan
kalde Black Friday på dansk. Sort Fredag duer ikke, for på dansk antyder sort
noget sørgeligt og ildevarslende – og det vil de forretningsdrivende næppe
forbindes med. Så Black Friday lader vi stå et øjeblik.
Til gengæld er der ingen, absolut ingen undskyldning for at
skrive ”Sale” i annoncerne i stedet for det gode danske ord ”udsalg”. Det er
bare for dumt. Derfor har jeg lovet mig selv, at jeg simpelthen ikke vil handle
i butikker, der skriver ”Sale”. Efter at have læst torsdagsavisen var der lige
en stor tæppeforretning i Aalborg-området, der røg på min sorte liste. Nu er
der jo grænser for, hvor mange tæpper jeg køber, så det lever butikken nok fint
med.
Tilbage til Black Friday: En del butikker har i år udvidet
begrebet, så man taler om Black Weekend eller endda Black November.
Det vidner om betydelig historieløshed. Mange af os i den
lidt ældre generation tænker i den sammenhæng øjeblikkeligt på
terrororganisationen Sorte September, der i 1972 dræbte 12 mennesker under
sommer-OL i München. Black November virker derfor særdeles tankeløst.
Jeg har desværre ikke nogen nem løsning på problemet med de
engelske begreber i annoncerne, for de myldrer frem alle vegne. Der er også Valentines
Day, Halloween og nu senest også den såkaldte Singles Day. Og vi har jo for
længst vænnet os til både discount og weekend.
Men en ting vil jeg gerne slå fast, inden Dansk Folkeparti
får for mange gode ideer. Et sprogpoliti og lovgivning er ikke løsningen.
Staten bestemmer i forvejen alt for meget i Danmark.
Vort modersmål er en gave, som vi bør påskønne og passe på.
Derfor skal vi tænke os godt om og overveje, om ikke vi har et godt dansk ord
eller begreb, før vi kaster os ud i amerikanske vulgariteter.
På Kanten, Nordjyske Stiftstidende 23. november 2018
Ingen kommentarer:
Send en kommentar