Helge Ingstad

Den norske sysselmand i Nordøstgrønland

Fregatten KNM Helge Indstad på grunden. Fregatten er opkaldt efter
 den norske polarforsker og eventyrer Helge Ingstad, der var
 sysselmand i Nordøstgrønland under
den norske besættelse 1931-33. Foto: Kystverket

Ulykken lukkede Stureterminalen ved Bergen,
 der distribuerer olie og gas for en halv milliard kroner
i døgnet. Foto: Kystverket

Forleden var den norske fregat KNM Helge Ingstad tæt på at forlise efter at have sejlet ind foran en supertanker nord for Bergen. Den tre milliarder dyre og 134 meter lange fregat blev grundsat i skærgården - og nu foregår der en omfattende redningsaktion for at redde det dyre skib.

Skibet er opkaldt efter den norske eventyrer og polarforsker Helge Ingstad, der også er en del af Grønlands historie. Han var nemlig sysselmand (guvernør, rigsbefuldmægtiget, landshøvding) i Nordøstgrønland (Eirik Raudes Land på norsk) under den norske besættelse af området 1931-33.

Helge Ingstad. Foto: NBL

Den 27. juni 1931 blev det norske flag hejst på fangstationen Myggebugten (Myggbukta) syd for Daneborg, hvor Sirius-patruljen nu holder til, af fangstmændene Hallvard Devold, Thor Halle, Eilif Herdal, Søren Richter og Ingvald Strøm. Området nord for Scoresbysund blev proklameret norsk. Det skete vistnok på privat initiativ, men den norske regering bakkede op og udnævnte Helge Ingstad til Sysselmand i Eirik Raudes Land.

Ingstad opholdt sig på det tidspunkt i Norge og kom først til Nordøstgrønland året efter og overvintrede i Antarctichavn (mellem Myggebugten og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) vinteren 1932-33 sammen med sin fem mand store stab. Med båd og hundespand besøgte de fangstmænd og "sørgede for lov og orden" i det besatte område.

Besættelsen endte den 5. april 1933, hvor den Internationale Domstol i Haag kendte okkupationen ulovlig og stadfæstede dansk suverænitet over hele Grønland, hvorefter Ingstad og hans stab måtte vende tilbage til Norge, hvor han blev sysselmand på Svalbard.

Helge Ingstad, der er født 30. december 1899, var uddannet jurist og arbejdede i nogle år som selvstændig advokat, men drog i 1926 på et fire års ophold som pelsjæger ved Hudson Bay i Canada. Her skrev han bogen "Pelsjægerliv". Senere skrev han også bogen "Øst for den store bræ" om tiden i Nordøstgrønland.

Karrieren som sysselmand og administrator sluttede endegyldigt i 1935, og han kastede sig over polarforskningen på fuld tid, når vi ser bort fra krigsårene, hvor han arbejdede for Røde Kors. Mest kendt i den store sammenhæng er han for opdagelsen af vikingebopladsen L'Anse aux Meadows på Newfoundland. Opdagelsen blev det endegyldige bevis på, at vikingerne var de første europæere i Nordamerika - lang tid før Columbus.

Mindeplade for Helge Ingstad i Antactichavn.
 Foto: Wikipedia

Helge Ingstad døde i 2001 og er den sidste af de store norske polarhelte, som alle skolebørn i Norge lærer om og lærer at beundre. Derfor var Helge Ingstad også det naturlige navn til en af de fem fregatter, som den norske marine tog i brug for en halv snes år siden. De øvrige fregatter hedder Fridjof Nansen, Roald Amundsen, Otto Sverdrup og Thor Heyerdahl.