mandag den 5. november 2018

Noget om rundkørsler

Trafikalt set

Fiskerbyp Kaajallattariaa
Efter tre års (antagelig meget grundigt) udvalgsarbejde har Sted- og vejnavneudvalget i den grønlandske hovedstadskommune, Kommuneqarfik Sermersooq, besluttet at navngive Nuuks 11 rundkørsler.

Baggrunden var en principbeslutning i kommunalbestyrelsen allerede i 2015. Efterfølgende er borgerne blevet inddraget, og udvalget har også måttet bruge energi på at fastslå, hvad en rundkørsel hedder på grønlansk. Udvalget endte på ordet Kaajallattariaq frem for Nerngallak, meddeler avisen Sermitsiaq.

Sted- og vejnavneudvalget har også foranstaltet en afstemning blandt interesserede borgere. 41 procent fandt det mest naturligt at navngive rundkørslerne efter deres placering, hvilket stadfæster almindelig dagligdags tale i den lille hovedstad.

Nu kan man mene, at denne begivenhed næppe er omtalen værd her på bloggen, men rundkørsler har været en del af mit arbejdsliv i de 12 år, jeg var informationschef i den gamle Nuup Kommunea - og jeg vil derfor alligevel vove et øje og fortælle lidt mere om Nuuks rundkørsler.

Allerførst bliver vi nødt til at se lidt på den færdselsretlige tilstand i Grønland. Den første grønlandske færdselslov kom i 1966. Inden da var forholdene reguleret i de kommunale politivedtægter.

Mit grønlandske kørekort.
Den grønlandske færdselslov blev revideret i 1992, hvor der blandt andet blev indført en bestemmelse om, at man som fastboende i Grønland skulle have grønlandsk kørekort - og altså ikke kunne nøjes med det danske. Bortset herfra var der ikke taget særlige hensyn til de grønlandske forhold, og færdselsloven indeholdt ikke bestemmelser om for eksempel snescootere. Bemærkelsesværdigt var også, at blandt andet reglen om tvungen brug af sikkerhedssele ikke blev indført i Grønland. Baggrunden herfor var et skøn fra justitsministeriets side, da den generelle hastighedsgrænse i Grønland dengang var 40 km/t.

Tæt trafik i den grønlandske hovedstad.
En af de store ændringer i perioden 66-92 var indførelsen af hajtænder og en ændring af reglerne for rundkørsler til de regler, vi kender i dag, hvor man skal holde tilbage for trafikken inde i rundkørslen. Det førte som bekendt til, at rundkørslerne i Danmark skød op som paddehatte - og også i Nuuk fattede man interesse for denne regulering af trafikken i større kryds.

Den første rundkørsel i byen ligger i forstaden Nuussuaq (nummer 5 på nedenstående kort) og blev anlagt i begyndelsen af 90'erne - jeg erindrer ikke hvornår nøjagtigt - kort før jeg kom til byen i begyndelsen af 1995.

Rundkørslen blev længe en udfordring, fordi de lokale bilister simpelthen ikke kendte reglerne for at køre i en rundkørsel. Stort set hver morgen gik trafikken mellem Nuussuaq og Nuuk i stå i rundkørslen. Det stod på i flere år.

På et tidspunkt endte sagen på informationschefens skrivebord - og vi forsøgte at skrive os ud af sagen med annoncer i ugeavisen og indslag i lokalradioen og -TV. Det skete i et tæt samarbejde med politiet, der barslede med en ide om en større aktion, hvor politiskole-eleverne skulle udstationeres i rundkørslen en morgen og simpelthen tage en snak med de usikre bilister. Ikke noget med bøder, bål og brand, men simpelthen vejledning og god service fra ordensmagten.

Det var en god ide, og den blev sat i værk en morgen. Resultatet var mildest talt nedslående - for nu ikke at kalde det en gedigen fiasko, for det viste sig, at på trods af en grundig briefing, var politieleverne også usikre på reglerne - og vejledningen medførte åbentlyst endnu mere forvirring og kaos. Jeg husker det stadig. Jeg var stået tidligt op for at fotografere det gode initiativ - og aftalen var, at jeg efterfølgende skulle deltage i en debriefing på politistationen. Da jeg kom ind i mødelokalet, var der en ledende politimand, der hvæsede: - Det her skriver du fandeme ikke noget om!

Tiden gik - og efterhånden fik bilisterne det lært. Men der var fortsat udfordringer i trafikken, for før 1992-færdselsloven med hajtænderne og de danske vigepligtsregler, brugte man i Grønland generelt den almindelige højrevigepligt, så uanset vejenes størrelse holdt man generelt tilbage for al trafik fra veje til højre.

Før der blev rundkørsel...
Det gav specielt gnidninger i et kryds, hvor 400-vejen, Nuussuaq-vejen og Sipisaq Kujalleq (passet) mødes i udkanten af Nuuk. Krydset var i 1996 blevet bygget om til et T-kryds med både helleanlæg og hajtænder, så Nuussuaq-vejen og 400-vejen blev den gennemgående vej. Men mange bilister glemte at se til venstre, når de kom fra passet, fordi højrevigepligten fortsat sad i blodet. Det kostede i øvrigt også kommunen en bil (min daværende tjenestebil - en Toyota Tercel), da en nyansat medarbejder fra kysten på en af sine første arbejdsdage drønede ud i T-krydset uden at se til venstre.

Senere i forbindelse med anlæggelsen af Issortarfimmut blev dette kryds derfor også lavet til en rundkørsel.Så rundkørslerne var kommet for at blive - og er i dag et velkendt og velfungerende indslag i trafikken i Nuuk. På nuværende tidspunkt er der 11 rundkørsler i Nuuk-området, der består af bydelene Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput - og rundkørslerne ligger som perler på en snor på den efterhånden ti kilometer lange køretur fra den ene ende til den anden i det ellers forholdsvist lille bysamfund.

Lysreguleringen ved Hotel Hans Egede kan
anes i billedets nederste højre hjørne.
Nu vi er i gang, vil jeg lige omtale lysreguleringerne i Nuuk. I mange år var der kun en, og den betjente en fodgængerovergang i Nuuk downtown ud for Hotel Hans Egede. Det var ikke et kryds, men lysreguleringen sikrede en nogenlunde civiliseret adskillelse af den gående og kørende trafik på det meget befærdede sted.

Det første rigtige lyskryds kom i 2003 i krydset Rinksvej-Aqqusinersuaq. Et par dage efter indvielsen var jeg til møde i Oslo med mine nordiske hovedstadskolleger - og jeg husker endnu latteren og forbløffelsen, da jeg fortalte om denne begivenhed. Men også lyskrydsene er kommet for at blive - og efter at jeg flyttede fra Nuuk i 2007, er der da kommet yderligere et par stykker i centrum.

I Nuuk var der 1. januar 2018 indregistreret i alt 5.171 motorkøretøjer. Jeg har ikke kunnet finde tallet fra 1995, hvor jeg som sagt flyttede til Nuuk, men sammenholdt med tallene fra Grønland som helhed, er der nok tale om en fordobling i perioden frem til nu.

Det skal også lige med, at færdselsloven fra 1992 blev erstattet af en ny i 2008, hvor promillekørslen blev afskaffet, hvor det blev påbudt at bruge sikkerhedssele og der blev forbud mod at tale i mobiltelefon under kørslen. Den nye færdselslov regulerer også kørsel med snescootere, ligesom der blevet krav om ansvarsforsikring og registrering af snescootere og ATV'er.

Her er de 11 rundkørsler:

Artiklen er en kladde, som trænger til en kærlig redigering - og sikkert også er al for lang. Men jeg fik lyst til at bidrage lidt til Nuuks lokalhistorie... Kommentarer modtages gerne.

Send en kommentar