søndag den 25. november 2018

Julens to ansigter

Trosfrihed


Lørdag dækkede jeg den grønlandske julegudstjeneste i Budolfi Kirke i Aalborg for den grønlandske avis Sermitsiaq.

Det blev blandt andet til et - synes jeg selv - ganske vellykket foto af den grønlandske præst i Danmark, Oline Berthelsen, og avisen valgte da også at bruge billedet på forsiden af netavisen.

Grønlandske gudstjenester har altid påvirket mig meget. Især ved juletid når man slutter af med salmen Guuterput, Så triller tårerne - hos grønlænderne og mig - og tankerne går til det store, smukke land.

Uden for kirken - på Gammeltorv - var det julemanden, der var i centrum, og det er jo en anden slags  gesandt, som Osvald Helmuth i sin tid sang om Per Hækkerup. Men jeg stadig har min barnetro i behold, så det blev selvfølgelig også til et foto af den aalborgensiske Santa.

Præsten og julemanden er to vidt forskellige måder at udtrykke julen på. Heldigvis er der plads til dem begge her i landet. Så kan vi jo vælge den ene eller den anden - eller måske kombinere dem.Det er da julefred, så det forslår, i en tid, der ofte sammenfattes til "trængsel og alarm".

Ingen kommentarer: