Vær beredt
Min lille lune rede under birken. |
Bare sådan almindelig hygge, lidt god mad, en lang vandretur og så selvfølgelig lidt porseplukning til vinterens brændevin.
Men spejderånden lever fortsat - og jeg har for vane ved den slags lejligheder blot at medbringe liggeunderlag og sovepose. Når trætheden så melder sig, så er det bare at finde et træ og lægge sig. Nemmere kan det ikke være - og på denne årstid er det jo heller ikke særlig koldt.
Fredag aften var det endog særdeles lunt, da jeg smed mig under træet. Men ved tre-tiden om natten kom der en uvarslet byge. Det havde været nemt at gå indendørs til de andre svagpissere - men heldigvis var grejet i orden.
Så på med bivuakovertrækket - og så kunne jeg sove videre under birketræet. Regn eller ej. Det er rettidig omhu - eller som vi siger på spejdsk: Vær beredt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar