Mest for fly-nørder
Gardermoen var i øvrigt lige så trøstesløs som altid. |
Ruten har eksisteret i et halvt års tid, men bliver nedlagt 1. oktober. Det forstår jeg desværre alt for godt - for afgangstidspunktet midt på eftermiddagen er ikke særlig erhvervsvenligt. Tidspunktet skyldes, at ruten beflyves med en Boeing 737, der er hjemmehørende i Oslo og står ledig midt på dagen, men det vi har brug for her i Nordjylland er altså afgange om morgenen, så jeg håber, at SAS eller andre på et tidspunkt igen vil overveje ruten og finde et mindre fly, så ruten kan beflyves morgen og aften.
Resignation og tomhed præger blikket hos alle passagerer på Gardermoen, hvor man drives rundt som kreaturer. |
Som i mange andre lufthavne, bygges der også om og til i Gardermoen, så da vi landede fra Aalborg, var der ikke en ledig gate - og vi blev derfor transporteret til ankomsthallen i bus. Bemærk på fotoet de resignerende, tomme og opgivende blikke på passagererne. Sådan har jeg det, hver gang jer er på Gardermoen.
En undersøgelse i Norge har vist, at mange forretningsrejsende vil strække sig temmelig langt for at undgå lufthavnen. Det forstår jeg - og da jeg tidligere tog turen til Tromsø en gang om ugen, fløj jeg ofte via Trondheim.
Boeing 717 fra Blue One på TOS. |
Det var sjovt - for jeg havde ellers ikke troet, at jeg igen skulle flyve i DC9/MD80-90/Boeing 717-familien. For et års tid siden deltog jeg jo i SAS afskedsflyvning med typen.
Nu er Blue Ones 717 en af de nyeste af slagsen - bygget i 2000 - og man kan altså stadig støde på flytypen især i Finland, hvor selskabet har ni eksemplarer. Men den bruger meget brændstof - og tiden arbejder imod flytypen.
SAS bød på korv i Arlanda. Foto: Dina |
Torsdagspølserne er forresten en ide, som svenskerne har kopieret fra nordmændene. For torsdagspølserne var i mange år et af de få lyspunkter i Gardermoen.
Den flotte T-haleprofil på DC9/MD-80/90 og Boeing 717. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar