Morgenstund har spind i mund...
Magi og trolddom i dagningen. |
Stadig er dagene varme og de sidste par dage også ganske solrige. Men om natten dykker temperaturen mere og mere.
På vindstille dage skaber det i den årle morgen tåge - og forresten falder duggen også ganske hårdt.
Det skaber magi og trolddom, når solen stiger af havets skød. Især fordi spindlerne er aktive i aften- og nattetimerne. Og når morgenen så kommer, er de dødbringende spind tunge af dug - og synlige for alle og enhver.
Det er sikkert ikke meningen - for som ægte spindoktorer lever spindlerne jo bedst i skjulte. Men smukt er det - og jeg kan slet ikke lade være med at gå rundt med kameraet om morgenen. Her er et par fotos fra i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar