tirsdag den 8. juli 2014

Kirsebærsaft

Saftsuseme...

Det går voldsomt for sig, når stæren hugger til.
Der er liv i kirsebærtræet i øjeblikket.

Det tager vi med ro, for det er sure kirsebær, som kun kan bruges til saft - og derfor under vi gerne fuglene deres part.

Men jeg bruger også lidt tid på at holde øje med fuglene. Jeg har en plan om en billedserie med fotos fra kirsebærtræet. Indtil nu har jeg bare ikke rigtig fået taget lige nøjagtig det helt rigtig fuglefoto.

Men da jeg gennemgik mandagens billeder, fandt jeg dette foto. Egentlig skulle det kasseres. Det er umuligt som fuglefoto - for man kan næsten ikke se stæren. Til gengæld har det jo så nogle andre kvaliteter.

Det fremgår tydeligt, at der er masser af saft i kirsebærrene. For bærret nærmest eksploderede, da stæren satte næbbet i det. Jeg synes, at billedet er så sjovt, at jeg godt vil vise det frem - også selv om det som sagt ikke rigtigt duer som fuglefoto.

Ingen kommentarer: