onsdag den 16. juli 2014

Diskofilt

Dab dab dabba du bi dab

DAB i drivhuset.
Da jeg flyttede til Norge i 2007, anskaffede jeg en DAB-modtager til stereo-anlægget. Det skyldtes topografien i det kæmpemæssige norske land - for ude på landet nede mellem fjeldene var der altså ikke noget fornuftigt FM-signal.

Nordmændene havde derfor som nogle af de første taget den digitale transmissionsteknologi til sig - og med en DAB-radio var det muligt at høre alle NRK's radioprogrammer samt en lille håndfuld kommercielle radiostationer på steder, "hvor man næppe skulle tro, at mennesker kunne bo".1)

Siden er jeg flyttet til Danmark - og her går udviklingen samme vej. Blandt andet har DR en lang række kanaler, som kun sendes på DAB-båndet. I øjeblikket er favoritten P5, der musikmæssigt nok ligger tættest på min smag - og udvalget af klassisk musik, der er Dinas foretrukne, er betydeligt større på DAB end FM.

Så i dag har vi faktisk hele fire DAB-modtagere her på parcellen. Udover at sende radio i fin digital-kvalitet uden støj, har DAB også den fordel, at man på radioen kan aflæse, hvilken melodi der spilles - og hvem der spiller.

Sådan noget kan selvfølgelig kun lade sig gøre ved hjælp af en masse computere - og DR henter jo al sin musik i en stor computer, der samtidig fungerer som stationens diskotek  - med forskellige søgemuligheder for medarbejderne.

Det betyder bare også, at det ikke altid er oplysninger til lytterne, der kommer ud i æteren på radioens diminutive skærm. Ved et tilfælde opdagede jeg det i går, da P5 spillede Donavans gamle Colours. Her fortalte skærmen, at jeg lyttede til "Yellow is the Colour/Donovan (se: Colours/Donavan)".

Parantesen var vist ikke til æterbrug... Sådan går det, når man producerer radio uden menneskelig indblanding.

1) Titlen på et NRK-TV-program om folk, der bor på en fjern klippehylde i det store land.

Ingen kommentarer: