Nattens dyr

Teknikkens begrænsning

Et dådyr i skumringen.

Dette billede kan ikke rigtig bruges til noget som helst. Måske bortset fra at fortælle en historie om de muligheder og begrænsninger, der er i moderne digitale kameraer og billedbehandling.

Onsdag aften kørte jeg gennem skoven. Solen var gået ned, men helt mørkt var det nu ikke. I hvert fald ikke uden for skoven, hvor de lyse sommernætter fortsat huserer. Her inde under bøgens bladhang var det nu så som så med lyset.

Og mens jeg kører der, sker der det, som det ofte sker i mørkningstimen. Der springer en hjort ud foran bilen.

Nu havde jeg tilfældigvis kameraet liggende på forsædet ved siden af - og jeg griber det helt refleksmæssigt og trykker fem billeder af. Der var ikke tid til at fundere over lyset - dels forsvandt dyret i en fart, dels var der jo også en bil, der skulle styres.

Kameraet var indstillet til at fotografere i skumringstimen - 1/100 sec, blænde 5,6, iso 400 - men det er slet ikke nok til at fotografere inde i skoven efter solnedgang. Resultatet blev da også et helt sort billede, da jeg åbnede det i RAW-editoren. Men her kommer RAW-formatet så til sin ret - for selv om billedet ikke er korrekt belyst, er der alligevel en del billedinformationer i filen. Så ved at justere lidt frem og tilbage på de forskellige parametre, lykkedes det mig at presse så meget billede ud af situationen, at det kan bruges til at identificere dyret.

Flot håndværk er det ikke ligefrem - men man ser tydeligt, at dyret har hale. Og det så nok til, at jeg tør påstå, at det er en då, som krydsede vejen foran mig. Et rådyrs hale er kun cirka tre centimeter lang - og ses næppe i profil. Dådyr derimod har en hale på en 15 - 20 cm - og det passer meget godt på dyret, som jeg fotograferede i mørket og i farten.

Så selv om der ikke kom et brugbart billede ud af situationen, gjorde billedet mig alligevel i stand til at identificere dyret.