Klar til at tage fat
Besøget i Sønderborg bød på udsigt til Dannebrog. |
Turen herned var bestemt ikke uden udfordringer. Klokken kvart i syv i morges måtte jeg ringe efter Falck, fordi bilens elektroniske låsesystem af en eller anden grund ikke virkede. Meget mystisk - og problemet løste sig selv efter lidt prøven frem og tilbage.
Stærkt forsinket gik turen hjemmefra - til Sønderborg, hvor jeg spiste frokost hos Ingrid og Mogens på Colosseum. Fin mad og med udsigt til Dannebrog, der denne dag tilfældigt lå i Sønderborg havn, mens regentparret besøgte Gråsten Slot.
Mit hjem for de kommende 14 dage. |
I skrivende stund festes der på livet løs rundt omkring i hjælperlejren. Dels er det jo lørdag, dels er børnene endnu ikke ankommet - og så kan man jo tillade sig lidt mere.
Desværre er jeg en tand for træt til at feste - det må vente til en anden dag. Men så kan tiden jo komme bloglæserne tilgode....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar