Hærværk

Hvad man dog skal finde sig i?

Endelig har jeg fået styr på den nordlige del af forhaven
- og det bliver helt flot, når græsset kommer op...

Jeg er rasende...

Jeg har gennem lang tid planlagt at få styr på haven ud mod vejen på den nordlige side af huset. Det er her, jeg har mit æbleespalier - og det var her, jeg i vinter fjernede de sidste rester af en gammel hæk.

Den sidste del af projektet - at så græs i vejkanten - måtte jeg naturligvis vente med, indtil det blev sommer og varmt nok til, at græsset kan spire i fart.

I forårets løb sprøjtede jeg alt ukrudtet i stykket ned og forrige weekend lagde jeg så ny muld på - og såede græs og gødede vejkanten efter alle kunstens regler. På grund af den eksorbitante tørke har jeg vandet stykket med sprinkler en halv time hver anden aften og har til min store glæde konstateret, at græsset nu er begyndt at spire.

Indtil i formiddags. For da ankom en elektriker og et par folk med en gravemaskine. Heldigvis var jeg hjemme - og jeg skyndte mig ud for at sige til dem, at de skulle være forsigtige med det ny græs. Det var de ligeglade med - for naboens målerskab, der står midt i det hele, skal altså fjernes.

Onsdag eftermiddag var forhaven og det halve af
Nørremarksvej forvandlet til et bombekrater.
Hvem betaler?

I følge elektrikeren er det sådan set ret ligegyldigt - for man kunne bare have nøjedes med at koble det af - men Nyfors - det lokale elselskab - insisterer altså på, at skabet skal fjernes. Derfor skal mit nyanlagte græsstykke graves op. - Men vi skal nok genetablere det, sagde den flinke elektriker.

Alligevel er jeg rasende. Hvorfor ringer man ikke i forvejen og fortæller sådan noget? Hvorfor kunne man ikke have spurgt om, hvornår det passede bedst at gøre det? Hvem betaler alt det vand og gødning, som jeg har lagt i jorden for hurtigt at få et pænt resultat?

I forvejen er jeg ikke imponeret over elselskabet. Det bruger formuer på fibernet og på at sponsorere Jammerbugt FC i stedet for at skaffe forbrugerne i Jammerbugt kommune billig strøm - hvilket der ellers burde være et lokalt elselskabs fornemste opgave.

Græsset var lige begyndt at spire!

Arbejderne lovede, at arbejdet ville være færdigt i løbet af dagen - men klokken halvtre kunne man ikke se røven for bare træsko og folkene gik hjem. Arbejdspladsen var efterladt som et bombekrater.

Jeg røg i telefonen og kontaktede elselskabet - blot for at konstatere, at de selvfølgelig var gået hjem på hovedkontoret. Ja, så skidt være med de kunder, der betaler deres løn...

Nu har jeg lagt en besked - og jeg forventer som det første torsdag morgen at komme til at snakke med en ansvarlig. For selskabet skal altså holde mig skadesløst - og det betyder ikke alene, at jordstykket skal genetableres med græsfrø og gødning. Jeg vil også kompenseres for ulempe og ikke mindst de oceaner af vand, som jeg har brugt på at få græsset til at spire.

Fortsættelse følger sandsynligvis...