Fortsat liv
Selv om det nu er sidste dag i september, er der fortsat liv i haven. Knoldbegonierne kører på det sidste, men både almindelige begonier og pelargonierne skyder fortsat og giver masser af blomster.
Nu er sommerasters også kommet til, selv om de mest er sat som skæreblomster - og ude i indkørslen blomstrer det påskegult i en staude, som jeg ikke kender navnet på.
Der er endelig også kommet blomster i frøkenhat, som jeg efterhånden er ved at have et lidt anstrengt forhold til. Uanset hvor tidligt de bliver sået og plantet, skal vi åbenbart helt frem til slutningen af september, før der sker noget.
Som noget nyt kan vi om føje tid høste eterneller til at pynte indendørs til vinter. De har dårligt nok sat knopper, men de er på vej - og skal så ind og tørre, inden de springer helt ud.
Det har været en god sommer. Nyd billederne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar