Mine isbegonier

En pryd for øjet

Egentlig trænger bordet på gårdspladsen til en ordentlig
gang maling, men isbegonierne i potterne tager opmærksomheden,
så malingen kan vente til næste år - måske...

På nedløbsrøret på sydøstgavlen er
der både sol, læ og varme.
Resultatet er imponerende.

Mange betragter isbegonia som en kirkegårdsblomst - og det er da også rigtigt, at isbegonien er blandt kirkegårds-gartnernes foretrukne sommerblomst.

Det skyldes, at den lille plante med de røde blomster er nem at have med at gøre. Bare den får vand, skal den nok klare sig og sætte et væld af blomster.

Det er også grunden til, at jeg har taget isbegonien til mig. Jeg bruger den over alt i haven. I krukker og potter, på nedløbsrør og som bedkant. Alt i alt lykkes det fint, selv om der også er udfordringer på grund af Jammerbugtens blæst og storm.

Isbegoniea er en billig blomst. Som regel kan en plante fås for mellem to og fem kroner, så der også råd til at fråse. Jeg har i år forsøgt selv at så dem, men det kom der ikke noget ud - og sat i forhold til prisen er det næppe heller umagen værd.

Her er en lille isbegonia-sigthseeing på parcellen:

På nordvestgavlen ud mod vejen er vestenvinden hård - og
 her trives isbegonierne ikke så godt. Men selv om bladene ser
sølle ud, blomstrer de alligevel livligt.

Da jeg gjorde haven sommerklar, havde jeg fire planter i overskud. De kom i en
krukke, der står op ad østgavlen. Det er noget, de små - og efterhånden 
 ganske store planter - kan lide.

Den her blomst står på havebordet på sydterrassen. Den har både fået
for meget sol og vind, men den vokser stædigt videre...

Den her er sjov. Planten er tre år gammel. Den har nu overvintret to gange
på værkstedet, hvor den har fået lidt vand i ny og næ. Det kan altså godt
lade sig gøre at overvintre isbegonia, men det er næppe anstrengelserne
værd. Den sætter i øvrigt først blomster i løbet af august, så det er mere
 for sjovs skyld, at den får lov at leve år efter år.

Isbegonierne er rigtigt gode til bedkanter. Her ved
liljekonval-buskene, hvor ukrudtet også trives fint.