Øksen givet videre
Onsdag aften gav jeg Aalborg 8. gildes mesterkæde og -økse videre til Gert Larsen, som nu skal bestyre det gamle gilde de næste to år.Overdragelsen skete lidt forsinket. Normalt indsættes nye gildemestre på Sct. Georgs Dag den 23. april, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af corona-restriktionerne. 8. gilde håndhæver strengt princippet om to års embedsperioder, og gildemesterskiftet skete derfor i overensstemmelse med de bedste traditioner.Det er ikke alle steder, princippet håndhæves så strengt. Jeg har tidligere været gildemester i sammenlagt syv år i gildet i Nuuk. Det bringer mine samlede mesterperioder op på ni år, så jeg har sådan set også gjort min pligt og kan nu forhåbentlig se frem til en rigtig emeritus-tilværelse i gilderne min tid ud.Hvis man sammenligner billederne af min ringhed fra gildehallens start i går aftes og billedet nedenfor fra min første gildemesterindsættelse i 1997, vil man bemærke, at der i den mellemliggende periode er kommet betydelige mængder gråt hår og skæg til...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar