Rødstjert

Ny i fotoalbummet

Vi har i år rødstjerter i haven. Det har jeg ikke været i tvivl om længe, for de synger ret karakteristisk og også gerne lidt larmende, men det har knebet med at se dem. Og det er nogle år siden, at vi sidst har haft de fine gæster på parcellen.

De sidder gerne oppe i bladløvet i træerne nede i baghaven - og bytter ofte plads, så det har knebet med at få et foto.

Men i dag skulle det være. Jeg brugte nok en time på projektet, mens jeg jagtede fjerkræet rundt i haven. Rev armene til blods under tjørnene og smadrede skinnebenet, da jeg faldt over en gren. Alting har sin pris - og alt godt kommer til den, der venter...

Kampen, tålmodigheden og stædigheden gav resultat. På et tidspunkt satte rødstjerthannen i med sang fra gavlen af drivhuset - og billedet kom i kassen.

Jeg så også en hun, og jeg er faktisk ret sikker på, at jeg deler to rødstjertpar med naboen. Mest fordi jeg hører sangen fra mange vinkler, for jeg aldrig set andet end en ad gangen.

Rødstjerten er ikke sjælden, og den er også i fremgang i Danmark. Men det er en sjælden flot fugl, der nok kan stille op i en skønhedskonkurrence for sangfugle. Specielt hannen med den sorte maske og hvid pandeblis - og så naturligvis, som det sig hør og bør blandt rødstjerter - en flot rød hale. Hunnen er også rødlig, men mere afdæmpet.

De har fart på med formeringen. Hannen står for opfostringen af det første kuld, mens hunnen påbegynder kuld nummer to. Rødstjerten overvintrer syd for Sahara, så det er også med at få lidt sul på kroppen, inden turen går sydpå.