Den lange rejse

Turen gik til Farsø

Tidens utidige tendens til at lave alting om ramte mig fredag som et hammerslag med det mest besynderlige udfald.

Jeg havde været en tur i Aars Messecenter for det sidste stik (i denne omgang). Jeg havde god tid og havde planlagt en lille sightseeing i den by, som jeg kender så udmærket fra gymnasietiden. Men ak, alt er så forandret - og det kan være svært at finde rundt.

Efter vaccinationen lagde jeg ud med en tur ad Løgstørvej forbi hønseslagteriet og Sauers frugtplantage. Ideen var at køre til Jelstrup, hvor man drejer fra ad Holmevej mod Farsø. Her ville jeg så vende og returnere til Aars. Krydset dukkede bare aldrig op, for også her var der lavet om.

Men pludselig var jeg på kendte marker igen. Jeg kunne genkende stedet, hvor vejen fra Holmevej går fra mod Havbro.

Det sted kender jeg ganske udmærket. Faktisk alt for godt. For her kørte jeg i 1977 en kvie ned midt om natten. Det havde været tordenvejr den nat - og dengang var det almindeligt, at kvierne brød ud af indhegningerne, når det tordnede. Jeg ved ikke, om det fortsat gør sig gældende. Den slags er jo ikke længere avisstof, desværre.

Men det viser sig, at krydset i Jelstrup er blevet sløjfet - og at Løgstørvej nu løber direkte ud i Holmevej. Det var jo ikke nemt at vide. Så det, der skulle have været en rundtur i Aars, blev i stedet en tur til Farsø med et besøg ved Mogens Bøggilds mindesten for Johannes V. Jensen. Motivet er fra "Den lange rejse" og det beskriver jo ganske udmærket min mislykkede udflugt.

Da jeg nu var på de kanter, blev det til den sædvanlige hjemtur over Strandby og Trend. Det er nu også sådan en pæn tur, så det gør ikke noget. Men jeg kan altså ikke forstå, at vejmyndighederne altid skal lave om.

Det ligner ærlig talt beskæftigelsesterapi. Om fem år bliver det sikkert lavet om igen, fordi man finder ud af, at folk kører for stærkt ad den nu pænt lige og direkte vej mellem Aars og Farsø.

Det er også forvirrende, at Aars har fået en omfartsvej med flere rundkørsler uden Per Kirkebys murstens-installationer. For hvordan kan man vide, at man er i Aars, når der ikke er en stak mursten i midten af rundkørslerne?

I øvrigt synes jeg, at omgivelserne ved mindestenen for Johannes V. Jensen trænger til en kærlig hånd. Måske Vesthimmerlands Kommune skulle bruge lidt penge på at mindes kommunens eneste nobelpristager - i stedet for hele tiden at lave vejnettet om?