Madspejderne

Karrysuppe til sultne løbere

Mobilfoto: Gert Larsen

Som det efterhånden er blevet en tradition, hjalp jeg på årets første søndag Ølands-spejderne med en gang karrysuppe til det motionsløb i Ølandskoven, som de lige så traditionelt hjælper den lokale løbeklub med.

Det blev i år til cirka 86 liter af den livgivende suppe, der angiveligt smager godt - især når man lige har været på løbetur.

Jeg fik god hjælp af gildebrødrene Gert og Helge, Det er også lidt af en tradition efterhånden. Opgaven med suppen er ikke vanvittig kompliceret, men den kræver manpower og gode bøffer. De mange liter suppe bliver lavet i 35 liters gryder i det gamle skolekøkken i Medborgerhuset. Suppen skal derefter hældes på 25 liters termocontainere fra beredskabet - og så kan spejderne ellers fragte suppen frem til spejderhuset i skoven med en golfbil. For Gert, Helge og jeg er det en god formiddag, hvor der også bliver tid til lidt kaffe, rundstykker og slibrig snak.

I dagens anledning havde jeg været i gemmerne og fundet et gammelt spejdertørklæde i rødt køkkentern, som vi brugte hos madspejderne for cirka 30 år siden. Det blev endnu en anledning til lidt god spejdersnak.

 Jeg var en tur i skoven, da det hele var forbi, for lige at høre, om man var tilfreds med suppen. Jeg hørte ingen klager - tværtimod. Så jeg tager også gerne tørnen igen til næste år.

Men når det så er sagt, må jeg også tilføje, at jeg ikke helt forstår motionsløbere. På vej hjem fra Medborgerhuset kørte jeg gennem skoven, hvor jeg blev stoppet, så løberne kunne komme over vejen. For tilsyneladende er turen så hård, at sanserne kobles fra - og noget så simpelt som at krydse en vej kan kun foregå med hjælp fra nogle politihjemmeværnstyper, der skal sikre, at løberne ikke bliver kørt ned.

Det er efter min beskedne opfattelse en lidt underlig måde at nyde naturen på - og dårlig stil. Løberne burde opføre sig som ordentlige rollemodeller og pænt se til venstre, til højre og venstre igen, inden de krydser vejen (i gang - ikke løbe), sådan som alle ordentlige mennesker lærte det i min barndom. Det kan da ikke være så svært - og hvis det er så svært, burde løbet måske afvikles på et beskyttet værksted i stedet. Hvis man ikke kan finde ud af at krydse en vej på egen hånd, burde man måske blive hjemme i lænestolen...