Alt godt fra havet

Nytårsmenuen

Nytårsmenuen kræver gerne lidt ekstra, men da vi for første gang i mange år var alene nytårsaften, satsede vi stærkt på de gode råvarer, som ikke kræver mange timer i køkkenet.

Dina havde bestemt aftenens tema, som var alt godt fra havet - og skaldyr kræver ikke megen tilberedelse, så med et par enkelte undtagelser blev hele den femretters menu tilberedt efter Dronningens nytårstale.

Vi lagde ud med en rigtig doven snyderet. En pose hummersuppe fra Royal Greenland bringes i kog. Når suppen koger, tages gryden af varmen, og så droppede jeg seks store kammuslinger i suppen. Og det var så det. Kammuslinger tåler ikke kogning, for så bliver de seje, men eftervarmen i suppen er nok til tilberedningen, så de bliver lækre, møre og saftige.

Jeg ville egentlig gerne have givet suppen et skvæt cognac og lidt ekstra fløde. Det tager den absolut ingen skade af, men det lagde Dina forbud mod. Men stadig en glimrende forret er det - og det tager kun fem minutter.

Anden-serveringen var hummer grillet i hvidløgssmør. Det var en frossen, kogt hummer, så den skulle bare flækkes, smøres med hjemmerørt hvidløgssmør og have tre minutter under grillen i ovnen. Det var også nemt at lave.

Så kom turen til en gang Moules Frites. Et net blåmuslinger renses og sorteres. De åbne smides væk. Herefter smeltes en passende klat smør i en stor gryde. Muslingerne vendes i smørret og der tilsættes 2 dl tør hvidvin. Efter tre minutters kogning tages muslingerne op. Man smider dem, som ikke er åbnet, væk. Herefter reduceres fonden lidt, og der tilsættes to dl fløde. Den får et opkog og smages til med lidt peber. Salt er unødvendigt, for det kommer fra muslingefonden. Desuden gav jeg suppen et lille skud gurkemeje for at give den lidt kulør i kinderne. Det var simpelthen aftenens bedste ret. En fantastisk fyldig suppe - en dl til hver - og mere behøver man ikke.

Jeg spiste muslingerne ved siden af suppen, så jeg kunne nyde hver eneste centiliter af den fantastiske suppe, der tager et kvarter at lave.

Herefter var vi egentlig mætte, men vi fortsatte med lidt hyggespisning. Blinis, røget laks, skalrejer, dildmayonnaise og wakame-tang. Dina er en ørn til at pille rejer efter princippet træk, tryk, træk, så jeg overlod mandschauvenistisk en god del af rejepilleriet til hende, men for mit gode navn og rygtes skyld pillede jeg da også et par stykker. Blinis snød jeg med og havde bagt dem dagen i forvejen. De blev så lige lunet på eftervarmen fra hummeren.

Også desserten havde jeg lavet dagen i forvejen: Appelsin-trifli efter min mors opskrift - omend jeg tror, at jeg er lidt mere gavmild med portvinen til makronerne. Men ellers er retten lidt af en nytårstradition i familien. Jeg gav den i øvrigt fuld gas og i bedste bagedyststil brugte jeg sprøjteposen til at lægge flødeskummet på toppen.

Aftenens drikkevarer var en magnumflaske crémant, som jeg fik broderparten af, en flaske Riesling til fruen og en flaske Chablis til manden. Og efter rådhusklokkerne og lidt købekransekage sluttede Dina så af med et glas Baileys, og jeg mindedes min forsvundne ungdom med et glas Tequila Sunrise.

Når man satser på alt godt fra havet, er det slet ikke svært eller arbejdskrævende at lave den perfekte nytårsmenu, så ideen er hermed givet videre...