torsdag den 23. januar 2020

Winnie Band

Kim Jong-un-hår

I weekenden var jeg til et par koncerter i Aalborg med Winnie Band fra Tasiilaq.

Musikken var der intet i vejen med. Det var fuldt fortjent, at de unge mennesker fra en af verdens mest isolerede byer,  østgrønlandske Tasiilaq, havde vundet en grønlandsk talentkonkurrence og dermed en billet til at optræde på Ungdomsringens musikfestival i Nordkraft.

Til daglig bliver det kun til en optræden i det lokale forsamlingshus i ny og næ, men i Aalborg spillede bandet på Nordkrafts Royal Stage, kulturhusets største scene. Festivalen havde 8.000 besøgende - fire gange indbyggertallet i Tasiilaq.

Stilen er Vajgat, der er en særlig grønlandsk stilart. En blanding af country, swing og Hawaii-musik, der stammer fra anden verdenskrig, hvor grønlænderne med lidt held kunne opfange radiosignalerne fra de amerikanske baser på øen. Det er glad og festlig musik, der får folk på dansegulvet til en god polka, som de fleste grønlændere mestrer til fuldkommenhed.

Jeg havde fruen med til den ene af koncerterne. På vej hjem snakkede vi om, at vi vistnok er ved at blive lidt gamle. For vi bemærkede, at de unge østgrønlændere havde Kim Jong-un-hår. Den trend har vi endnu ikke set på Øland, selv om også vi bor lidt isoleret.

Men vi blev nu også enig om, at det sådan set ikke gør så meget. Den nordkoreanske diktator har ikke ligefrem beriget verden - selv om han prøver at forny bedstefar Kim Il-sungs særprægede Stalin-inspirerede juche-ideologi.

Somme tider er verden altså mærkelig.

Ingen kommentarer: