onsdag den 3. april 2019

Gravænder til byggemøde

Den, der graver en grav...


Her til morgen stødte jeg på en flok gravænder, der holdt byggemøde på en skrænt ved Nørredigevej.

Gravanden er - som navnet også antyder - huleruger og holder gerne til i gamle rævegrave og andre hulrum i skrænter. Og jeg har da også for et par år siden set et gravandepar på den samme lokalitet.

Men det var altså første gang, jeg så en hel flok gravænder, som åbentlyst var ude for at besigtige lokaliteterne. Det foregik under megen palaver, og det var ganske hyggeligt at høre på.

Desværre var jeg på vej til aftale, så det blev bare til et par fotos - og da jeg kørte hjemefter fire timer senere, var der ikke en eneste gravand at se på lokaliteten.

Måske var de gået under jorden...?

Ingen kommentarer: