mandag den 15. april 2019

Skeand

Gynter

Her til morgen fik jeg en skeand på kortet. Det er ellers flere år siden, at jeg sidst har fotograferet den spektakulære and, der ligesom skestorken er forsynet med en ordentlig gynter (Günther) midt i fjæset.

Jeg ville selvfølgelig gerne tættere på den flotte andrik, men desværre, som det så ofte sker, lettede flokken. Ud fra observationerne på dofbasen, ser det ud til, at vi har en halv snes skeænder i Ulvedybet. I hele landet er der cirka 800 ynglepar, noterer dof.

Ingen kommentarer: