onsdag den 12. juli 2017

Sand

Vindens spor

Søndag var der Vesterhavsmarch i Blokhus, og som sædvanlig mødte jeg op på midtvejsposten, hvor de gamle spejdere sælger pølser og fadøl.

Det var en dag med udfordringer, for der blæste en mindre pelikan fra vest om morgenen, og vejret var i det hele taget temmelig friskt. Men arrangementet forløb nu planmæssigt - sådan da - og klokken var ikke mange minutter over 12, da de sidste marcherende havde forladt posten. Så der blev god tid til at studere sandet, som der som bekendt er temmelig meget af på stranden ved Blokhus.

Natten og morgenen havde budt på voldsom sandfygning, og det gav sjove spor, som jeg her har forsøgt at forevige.



Ingen kommentarer: