Den næste dør...

Fiks og færdig-fusk

For nogle år siden isolerede jeg det gamle redskabsskur, som fulgte med det lille hus på Øland, så skuret blev til et fint lille værksted, som med lidt hjælp fra en el-ovn kan holdes frostfrit om vinteren.

Det svage punkt i konstruktionen er døren, som er noget rigtigt fuskeri fra den forrige ejer. Nu har jeg endelig taget mig sammen til at gøre noget ved det.

Døren er simpelthen en gammel fabriksfremstillet indendørs dør beklædt med teak-finer. På ydersiden er der monteret klinkbrædder i lighed med resten af skuret, men indersiden var den gamle teakfiner, som i sagens natur ikke ikke er særlig velegnet til det fugtige udendørs miljø - og det så efterhånden herrens ud - mildest talt - og i øvrigt var konstruktionen utæt som en si.

For nogen tid siden fik jeg en kasse gulvbelægning, som Lise og Birger havde i overskud fra hjemmebaren. Det er sådan nogle tynde plastikbrædder, der skal forestille gamle frugtkasser. Egentlig havde jeg en ide om, at de kunne bruges til en reol i vinkælderen, men det var de for klejne til, så i stedet brugte jeg dem til at beklæde værkstedsdøren med i stedet for teakfineren.

Det fik jeg så fredag eftermiddag til at gå med. Det gik forholdsvist nemt, og det ser faktisk brandgodt ud, så jeg mente nok, at jeg havde fortjent en flaske boblevand til fyraften. Det blev så en knastør cremant de bourgogne.

Når sandheden skal frem, er jeg dog ikke helt færdig. Jeg skal lige have rettet lidt på dørkarmen og monteret en gummiliste, så døren kan holde vinterfrosten ude - men den sag tager vi, når vinteren står for døren...