Når børn leder børn

Danmarks største spejderlejr

Det bliver sjovt...

I sidste uge samlede DGI’s landsstævne 25.000 deltagere i Aalborg. Det var stort…

Men det bliver større endnu, når flere end 35.000 spejdere om to uger invaderer Sønderborg på Spejdernes Lejr 2017 og dermed mere end fordobler den sønderjyske kommunes indbyggertal. Alene fra Nordjylland kommer der 2750 spejdere fra 114 grupper plus det løse.

Det bliver Danmarks største spejderlejr nogensinde med deltagelse af spejdere fra de forskellige danske spejderkorps – de blå, de grønne, KFUK og så videre – som på trods af forskelligheder er enig om, at det bare er rigtig sjovt at ligge i spejderlejr.

Et grundlæggende princip i spejderbevægelsen er, at børn leder børn – og iagttagere vil blive forbløffet over, hvor lidt ledelse, der skal til i en lejrby med flere indbyggere end de fleste danske provinsbyer.

Det skyldes, at alle spejdere er enige om, at det skal være en god lejr, og alle har en grundlæggende uddannelse og forståelse for, hvad der skal gøres for at få lejren til at fungere. Også at rydde op efter sig, hvilket vi tydeligt så sidste gang, der var spejdernes lejr i Holstebro for fem år siden. Allerede dagen efter lejren var det adskillige hektar store lejrområde som støvsuget og bortset fra teknisk materiel var der ryddet helt op.

Det står i grel kontrast til det svineri, vi ser efter de store musikfestivaller, hvor horder af forkælede curlingunger bare efterlader telte, liggeunderlag og soveposer. Hvis ikke et dask med en våd søndagsavis hjælper, så måske en tur på spejderlejr er løsningen?

Nu skriver jeg nok, at det grundlæggende princip er børn, der leder børn. Men der er selvfølgelig også voksne med.

- Men det gør ikke så meget, for voksne spejdere er altså også en slags børn, som en tiårig purk betroede mig for et par år siden.

Vi voksne deler nemlig legen som pædagogisk værktøj, og synes, at det er sjovt at gøre tingene. Ikke for at være de bedste, ikke for at være de største eller hurtigste, men fordi det er sjovt. For en spejder kan alting lade sig gøre med lidt snor og et par pinde. Det kunne måske være flottere og mere professionelt udført, men det er selve processen og fællesskabet om at skabe, der er det centrale.

Spejdere er heller ikke særligt sexede eller supersportsfolk, så man skal ikke forvente at se åbningen fra Spejdernes Lejr i direkte transmission på landsdækkende TV, men mindre kan da også gøre det. 

Besøgende, som aldrig har set en spejderlejr, vil forbløffes over spejdermoden, der fordrer fjeldbukser og tunge vandrestøvler som det nyeste sort. Det er funktion frem for udseende – indhold frem for overflade - der er i centrum.

På Spejdernes Lejr bliver der heller ikke behov for store haller og mængder af frivillige til at servere maden. Rigtige spejdere laver maden selv. I det fri og over bål, forstås. Så hver dag ved spisetid vil der lægge sig en massiv duft af røg over lejrpladsen.

Det er spejdernes savsmuld i cirkusmanegen – og det er den duft, der lokker os gamle spejdere ud af busken igen og igen. For at give en hånd med. Frivilligt og helt uden betaling. Faktisk det modsatte, for vi betaler selv for at få lov at knokle.

Vi gør det gerne. Ikke for at gøre en forskel, men for at bevare det gode, gammeldags og almendannende spejderliv, sådan som det leves i spejderbevægelsen på tværs af landegrænser. Det er ikke for ingen ting, at spejderbevægelsen betegnes som verdens største fredsbevægelse.

Jeg glæder mig som et lille barn til fjorten dage på en mark ved Sønderborg. Kom forbi og se, hvor sjovt vi har det…

"På kanten", Nordjyske Stiftstidende 7. juli 2017.