Ribs- og mintgele
Årets første to kilo ribs - og der er flere, hvor de kommer fra. |
Vi har fire ribsbuske, der bugner af røde solfyldte bær, så forleden gik jeg i gang. Bare sådan lidt for sjov. På et øjeblik havde jeg plukket godt to kilo ribs, og der er mange flere, hvor de kommer fra.
Saftkogeren købte vi i Tromsø for en halv snes år siden. Den har betalt sig selv adskillige gange. |
Så lang tid holder saften nok ikke, for jeg tog en halv liter fra til gele - og Dina har allerede gjort et solidt indhug i saftflaskerne, så det vil klæde hende, hvis hun plukker et par kilo ribs eller fem i de kommende dage.
Den halve liter ribssaft kom i gryden og fik et opkog. Herefter tilsatte jeg et brev gul melatin, der er æblepektin, som får ribsgeleen til at stivne. Bagefter tilsatte jeg 500 gram sukker, og det hele fik et opkog til alt sukkeret var opløst. Nu havde jeg cirka en liter gele, som blev hældt på glas skyllet i atamon. Der er ganske vist masser af sukker i geleen, men for en sikkerheds skyld brugte jeg altså også atamon.
Det er ikke så svært. Det største arbejde er faktisk at lave saften.
Den færdige ribsgele. |
Geleen skal stå et par timer - gerne køligt, mens den stivner - og så er der dømt gele som tilbehør og kagepynt.
Jeg tjekkede lige ribsgeleen på et par stykker forloren hare, jeg havde tilovers. Det dur...
Det blev også til en gang mintgele, som er uundværlig til lammekødet. |
Fredagens samlede produktion. |
Jeg tester lige ribsgeleen på et stykke med forloren hare. Det smager bare godt. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar