Slut på lejren

Afskedens time

Så er solen gået ned over Spejdernes Lejr.

Så er Spejdernes Lejr 2017 forbi.

Det har været en storslået uge, der har vist alt det gode, som spejdere kan. Vejret har drillet, men det gør bestemt ikke oplevelsen ringere. For der bliver noget at fortælle om, når vi bliver gamle. Og til den tid vil historien handle om en lejr, hvor regnen silede ned i syndflodsmængder  25 timer i døgnet - og ikke blot det danske bygevejr, som drillede lidt undervejs...

Lørdag aften var der afslutningslejrbål. Det var bestemt bedre end åbningslejrbålet, selv om jeg stadig synes, at lejrbål er et temmelig stort ord at bruge om en begivenhed, hvor der ikke er åben ild, men blot et billede af et bål på bagtæppet til en stor scene.

Desværre blev lejrbålsceremonien ligesom ved åbningen skæmmet lidt af en gymnastikopvisning, der intet havde med spejdere at gøre - men mon ikke det er prisen, når kommunalfolk fra Sønderborg har en finger og penge med i planlægningen. I øvrigt finder jeg det også aldeles upassende, at den stort anlagte underholdning fortsætter, efter at man har sunget "Nu flyver mørkets fugle ud...". Den sang er altså en markering af, at aftenen er slut, og det er tid at gå i seng.

Afslutningen var også i bedste spejderstil afsked med lejrkæresterne. Det er sådan et særligt spejderfænomen, der kan dække over lidt uforpligtende samvær i en uges tid. Men det kan selvfølgelig også gå hen og blive alvor. Lejren har i hvert fald budt på fem bryllupper, og sidste fredag havde vi da også et vellykket tilfælde af frieri på scenen i Cafe Weisn.

I øvrigt kvitterede Vorherre for en vellykket spejderlejr med en fantastisk solnedgang lørdag aften over en lejr i dekonstruktion. Mon ikke det er det billede, som vi gemmer i vore hjerter...?